hvidt badeværelse på budget
SPONSORERET indhold

Drømmebadeværelse i marmorlook: Det måtte ikke vælte budgettet

Drømmen var at skabe et lyst, rummeligt og moderne badeværelse med marmorlook, men uden at det væltede budgettet.

Af: Elisabeth og Annika Kruse / Glotti Press Foto: Andreas Mikkel
01. feb. 2022 | Bolig | ALT Interiør

I et ældre hus er man ofte nødt til at tænke kreativt for at få skabt ruminddelinger og løsninger, der passer til en moderne familie. Sådan var det også, da Claus og hans familie skulle renovere deres nye hus. For familien var det den største drøm at skabe et stort rummeligt badeværelse, eftersom de har haft små badeværelser i deres sidste tre boliger. Derfor blev kvadratmeterne fra et ældre walk in-skab i soveværelset samt et skab i gangen udnyttet til at lave et stort badeværelse med plads til dobbelt bruseniche.

– Dobbeltbruseren er hyggelig, så kan vi lige få 10 minutter til at snakke sammen, inden dagen rigtig går løs, fortæller Claus.

LÆS OGSÅ: 10 kreative ideer: Sådan indretter du badeværelset med upcyclede loppefund, smukke fliser og kunst

De store inalco-fliser er skåret til, så de løber i en frise over badmøblet, hvilket får det hele til at hænge flot sammen.
De store inalco-fliser er skåret til, så de løber i en frise over badmøblet, hvilket får det hele til at hænge flot sammen.

For at få skabt et tidløst og moderne udtryk på badeværelset var udgangspunktet at vælge nogle materialer, som huset kunne bære, men som samtidig ikke væltede hele budgettet. Derfor har familien valgt en Inalco-flise med unikke mønstre og marmorlook, og det er næsten umuligt at se, at det ikke er rigtig marmor. Og så er det samtidig utrolig nemt at rengøre, da den ikke er sart som ægte marmor.

LÆS OGSÅ: 10 planter, der vil elske at bo i dit badeværelse

På gulvet og i området omkring brusenichen har de valgt Inalco-fliser med marmorlook.
Parret har tidligere boet i flere hjem med små badeværelser, så da de skulle renovere deres nye hus, stod et stort og rummeligt badeværelse øverst på prioriteringslisten. På gulvet og i området omkring brusenichen har de valgt Inalco-fliser med marmorlook.

– Vi ved godt, marmor er et trendmateriale lige nu, men vi har været vilde med marmor i mange år. Vi havde et Florence Knoll-marmorspisebord i mange år, og det var i høj grad det, der gav os lyst til at gå videre med marmorlooket i badeværelset, siger Claus. Inalco-fliserne er kæmpestore, så det krævede en flisemand med stor erfaring at lægge dem, da de er meget skrøbelige i den størrelse. Og familien undgik dog ikke to ødelagte fliser i processen, hvilket forlængede hele badeværelsesprojektet med 5 måneder.

Parret måtte inddrage et gammelt walk in-skab for at få plads til den dobbelte bruseniche, uden at den tog pladsen foran vinduet.
Parret måtte inddrage et gammelt walk in-skab for at få plads til den dobbelte bruseniche, uden at den tog pladsen foran vinduet. Brusevæggen fra gulv til loft er fra Byens Fliser og Sanitet. Træskamlen er et loppefund.

– Det kræver stor forberedelse at sætte sådan et projekt med store fliser i gang, og i dag ville vi ønske, at vi havde været bedre forberedt på det arbejde, fortæller Claus, der stadig har mareridt om den morgen, hvor en af håndværkerne knækkede en flise lige foran ham ude i haven.

Selvom processen til tider har været anstrengende går der ikke en dag nu, uden at parret nyder deres store rummelige og ikke mindst lyse badeværelse.

– Nu kan vi børste tænder med havudsigt. Det er en fed måde at starte dagen på, slutter Claus.

Marmorskål fra Broste Copenhagen. Badesalt fra Munkholm. Børste fra Normann Copenhagen. Shampoo og balsam fra Grown Alchemist, købt hos Louise Roe.
Marmorskål fra Broste Copenhagen. Badesalt fra Munkholm. Børste fra Normann Copenhagen. Shampoo og balsam fra Grown Alchemist, købt hos Louise Roe.
Parret ønskede en rød tråd mellem husets køkken og badeværelse, og derfor er badmøblet specialbygget af Himlekök, der også har lavet familiens køkken.
Parret ønskede en rød tråd mellem husets køkken og badeværelse, og derfor er badmøblet specialbygget af Himlekök, der også har lavet familiens køkken. Møblet har bordplade i quartz med indbygget Bianco-vask. Armatur er fra Toni, spejlene er fra Falper hos Byens Fliser og Sanitet. Væglamper samt greb er af designer Louise De Fønss / Duedefonss.com
Brusearmaturet fra Toni Copenhagen har familien valgt for at give det moderne badeværelse detaljer, der passer til husets oprindelige stil.
Brusearmaturet fra Toni Copenhagen har familien valgt for at give det moderne badeværelse detaljer, der passer til husets oprindelige stil.
Bakker i cement fra Blomus. Tandbørster fra Hay. Håndcreme og kapsler fra Ecooking.
Bakker i cement fra Blomus. Tandbørster fra Hay. Håndcreme og kapsler fra Ecooking.

Anbefalet til dig