Abehåndsknude
Naturmaterialer er blevet supermoderne i bolig-indretningen, og stilen skal være rustik. Sisaltov er derfor oplagt at bruge til forskelligt fetværk – vi viser dig, hvordan du gør.
Sådan fletter du en abehåndsknude
Du skal bruge: 4,5 m sisaltov • Små sten • En tennisbold • Kraftig tråd i matchende farve • Tape • Hobbykniv
1. Hold tovet med din venstre hånd og sno det løst rundt om hånden 4 gange. Herefter snor du 4 gange på tværs ud over de første tre løkker.
2. Nu skal igen snos 4 gange på tværs af de løkker, du lige har lavet, men disse skal nu inden om de inderste løkker, så du danner en kugle.
3. Du har nu en løs kugle. Det er vigtigt at den er løs, ellers bliver det svært at få tennisbolden ind. Lav en åbning i knuden ved at løsne tovet lidt, og put herefter tennisbolden indeni. Skær en åbning i tennisbolden, og fyld den med småsten.
4. Så skal knuden strammes til. Start fra en af enderne, og træk tovet til, så det kommer til at sidde stramt om tennis-bolden. Stram et lille stykke ad gangen, og træk tovet hele vejen igennem knuden. På denne måde arbejder du dig stille og roligt gennem hele bolden.
5. Sammensplejsningen af de to endestykker til en strop laves ved at tage ca. 15 cm fra hver ende og binde noget tynd snor om, så det holder tovet sammen. Split nu tovets snoninger, så du har 3 ender i hver. Sæt tape på disse ender, så de ikke snor op, og placer tovene ende mod ende med hver anden ende fra højre tovende og hver anden fra venstre.
6. Løsn tovet lidt op i stykket op til, hvor det blev splittet, og fet nu hver ende ind i det eksisterende tov efter princippet ”spring en snor over, og kør under en snor” (i det eksisterende tov).
7. Når du har fettet ca. 12-15 cm sammen, kan du stoppe og sno noget fin tråd tæt sammen om enderne, inden du klipper dem af.
Det færdige resultat.