Pressemøde på "Forræder" 2025, Bernstorff Slot. Danser Nicky Andersen
Bo Nymann
Nicky Andersen deler stor nyhed
Tidligere "Forræder"-deltager Nicky Andersen har nået et stort mål.
- At vinde "Forræder" var en vild oplevelse - men det her er jeg allermest stolt af, sådan indleder Nicky Andersen sit opslag på Instagram.
Danser og iværksætter Nicky Andersen vandt sammen med streetfodboldspiller Ali Jassem dette års "Forræder". De loyale spillere tog hele den store præmiepulje på 201.600 kroner, og donerede den til to forskellige organisationer, der stod deres hjerter meget nært.
- Den ene halvdel skal gå til Børnecancerfonden, og den anden halvdel skal gå til Røde Kors, mere specifikt børn i Gaza, fortalte Nicky til HER&NU.
Artiklen fortsætter under videoen af Nicky og Ali:
LÆS OGSÅ: Lea Hvidt Kessler og Mikkel Kesslers datter er døbt: Deler rørende detalje om navnet
Men den fine gestus stopper ikke her. Den 27-årige professionelle danser har nemlig valgt at fortsætte indsamlingen til Børnecancerfonden, og nu har den rundet et imponerende beløb.
Nicky har sat sig for at gøre en forskel og sætte mere fokus på børn med kræft. Forleden var han søndagsgæst i "Go’ Morgen Danmark", hvor han sammen med to piger, Mollie og Alberte, der begge har haft leukæmi, optrådte med en lille koreografi.
- Vi skabte minder sammen og satte fokus på en sag, der virkelig betyder noget, skriver Nicky på Instagram.
LÆS OGSÅ: Virker Victor Emil fra "Bachelorette" bekendt? Her har du (måske) set ham før
Der er i den grad blevet sat fokus på sagen, for indsamlingen har nu rundet 150.000 kroner. Et beløb, som Nicky er særligt begejstret for og fejrer i sit opslag.
- Tak til alle jer, der har støttet min indsamling. Jeg kunne ikke have gjort det uden jer. Lad os fortsætte med at gøre en forskel, skriver Nicky.
Efter Nickys deltagelse i "Forræder" besluttede han sig for, at hans forskellige platforme skulle bruges til noget større.
- At vide, at min deltagelse har været med til at skabe opmærksomhed og reel støtte til børn med kræft betyder alverden for mig, skriver Nicky, der stærkt vil forsætte sit arbejde med at støtte børn med kræft.
Se opslaget herunder: