Prinsesse Isabella blev student den 23. juni 2026.
Prinsesse Isabella blev student den 23. juni 2026.

Se alle billederne: Prinsesse Isabella har fået studenterhuen på

I dag er prinsesse Isabella blevet student fra Øregård Gymnasium.

logo herognu HER&NU HN

Prinsesse Isabella kan i dag sætte punktum for tre år på Øregård Gymnasium i Hellerup, hvor hun omkring klokken 13 fik studenterhuen sat på.

Den 19-årige prinsesse er dermed blevet student fra samme gymnasium, hvor hendes far, kong Frederik, modtog sit eksamensbevis i 1986.

Artiklen fortsætter under videoen:

På den store dag stod hele kongefamilien klar til at tage imod prinsessen efter eksamen. HER&NU fangede kronprins Christian, der ankom smilende og også fik hilst på flere af kammeraterne i mængden. Christian blev selv student sidste år fra Ordrup Gymnasium, som ligger ikke langt fra Øregård Gymnasium.

Det var kronprins Christian, der stod forrest og klar til at sætte studenterhuen på sin lillesøster, prinsesse Isabella.

På huen står der skrevet "Isabella Henrietta", som er prinsesse Isabellas første to navne. Henrietta stammer fra hendes mormor, australske Henrietta Donaldson. Prinsessens fulde navn er Isabella Henrietta Ingrid Margrethe.

– Det er fantastisk endelig at stå her efter tre år på Øregård Gymnasium, og jeg har nydt de tre år ekstremt meget. Jeg er meget glad for, hvordan det er gået til eksamenerne. Jeg er megaglad og stolt af mig selv, fortæller Isabella og sætter ord på dagens fejring:

– Vi skal spise en lækker frokost, og så skal jeg se nogle af mine veninder blive studenter.

I de kommende dage vil Isabella, hendes klassekammerater og tusindvis af andre nyudklækkede studenter over hele landet bære den karakteristiske studenterhue som bevis på, at gymnasietiden er afsluttet.

Fredag den 26. juni kulminerer fejringen med dimission på Øregård Gymnasium, hvor prinsessen får overrakt sit studenterbevis. Herefter følger den traditionsrige studenterkørsel, som afgår fra gymnasiet.

Sommer og fremtid

Efter studentereksamen skal prinsesse Isabella aftjene sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse og bliver blandt de første værnepligtige, der gennemfører den nye 11 måneder lange værnepligt.

– Jeg skal bruge starten af sommeren på at give den gas sammen med alle mine kommende og nuværende studenterkammerater. Derudover skal jeg være sammen med min familie og nyde sommeren, inden jeg skal til Slagelse, fortæller Isabella efter eksamen og tilføjer:

– Jeg håber, at jeg kan udvikle mig endnu mere, end jeg har gjort her på Øregård Gymnasium. Jeg synes, det kunne være spændende at udfordre mig selv til det yderste. Nu hvor værnepligten varer 11 måneder, ved jeg, at det bliver en hård omgang, men jeg tror også, at det bliver megaspændende og rigtig godt for mig.

Se alle billederne fra Øregård Gymnasium herunder:

Kongefamilien samlet foran Øregård Gymnasium.
Kongefamilien samlet foran Øregård Gymnasium.
En glad og lettet prinsesse.
En glad og lettet prinsesse.
Prinsessen havde en rød top på og en lang hvis nederdel.
Prinsessen havde en rød top på og en lang hvis nederdel.
Kongefamilien samlet.
Kongefamilien.
Dronning Mary, prinsesse Isabella og prinsesse Josephine.
Dronning Mary, prinsesse Isabella og prinsesse Josephine.
Isabella hilser på alle sine venner og veninder, der er mødt op i dagens anledning.
Isabella hilser på alle sine venner og veninder, der er mødt op i dagens anledning.
Prinsessens studenterhue
Prinsessens studenterhue
Isabella krammer sin mor efter eksamen.
Isabella krammer sin mor efter eksamen.
Kong Frederik, dronning Mary og prinsesse Josephine ankommer til gymnasiet med en stor flot buket blomster.
Kong Frederik, dronning Mary og prinsesse Josephine ankommer til gymnasiet med en stor flot buket blomster.
Prins Vincent og prinsesse Josephine er faldet i snak med andre familier, der spændt venter på studenterne.
Prins Vincent er faldet i snak med prinsesse Isabellas veninder
Kronprins Christian på Øregård Gymnasium.
Kronprins Christian på Øregård Gymnasium.
Kronprins Christian ankom smilende til Øregård Gymnasium for at overvære sin søster blive student.
Kronprins Christian ankom smilende til Øregård Gymnasium for at fejre sin søster blive student.