Prinsesse Josephine, prins Vincent og prinsesse Isabella ved Royal Run 2026 i København.

Endnu en by offentliggjort: Her kan du løbe Royal Run

Nu melder endnu en værtsby sig på banen til pinsens store folkeløb. 

logo herognu HER&NU HN

I går kom det frem, at Silkeborg bliver en af værtsbyerne til næste års Royal Run. Nu er endnu en by klar til at tage imod danskerne, når der er løbefest anden pinsedag i 2027. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Royal Run ’27 kommer nemlig til Thisted! 

– Vi er glade for at kunne offentliggøre, at Thisted bliver en af værtsbyerne for næste års Royal Run. 2. pinsedag, den 17. maj, fyldes byen med motionsglade deltagere, når vi sammen fejrer fællesskabet og glæden ved at bevæge sig i de smukke omgivelser i Thy, skriver Royal Run og Thisted Kommune på Instagram og tilføjer: 

– Vi glæder os til en dag fyldt med smil, royale highfives og fantastiske oplevelser i smukke rammer.

Hvem af de kongelige, der vil være repræsenteret i Thisted den 17. maj, er endnu ikke offentliggjort.