Hvor får du den bedste kop kakao i Danmark? Her er læsernes bud

Hvor får du den bedste kop kakao i Danmark? Her er læsernes bud

Der findes ikke en dårlig sæson til en god varm chokolade – men den smager alligevel lidt bedre, når temperaturen falder, og det bliver lidt mørkere udenfor. Vi har spurgt vores læsere og samlet de bedste bud på Danmarks bedste kakao lige her.

alt.dk logo

Hvis man trænger til et varmt kram, når vinden begynder at bide lidt ekstra, og næsen løber lidt mere, så er den varme chokolade eller klassiske kakao med flødeskum altid til tjeneste. Men der er stor forskel på, om man får den lidt kedelige automat-version, eller om det er en kop, der er blevet værnet om.

Vi har spurgt ALT for damerne og alt.dks læsere, hvor man finder den bedste kop i Danmark – og man må sige, at I har talt. Vi har samlet alle jeres gode bud sammen på en liste, som I altid kan have ved hånden, når kakao-cravingen melder sig.

Om man bor på Sjælland, Fyn eller i Jylland, så er der massere bud på en rigtig god kop kakao. Så om du er på tur rundt i landet, eller bare vil finde en to-go i nærheden, så kan du forhåbentlig finde et bud her:

Her får du den bedste kop på Sjælland

La Glace, København

Det var klart det svar, som flest af jer læsere meldte tilbage med – og med god grund. La Glace er Danmarks ældste konditori. De har forfinet deres håndværk igennem seks generationer, fra de slog dørene op i 1870. Deres varme chokolade er lavet på sødmælk, fløde og mørk chokolade og serveres med flødeskum. Den kan nyde i deres smukke, gamle lokaler midt i København, eller tage den med sig på en tur rundt i midtbyens gågader.

La Glace. Skoubogade 3, 1158 København. Se mere på laglace.dk

En kop varm chokolade på La Glace med flødesum og en kage på marmorbord.

Café Ærligt, Frederikssund

Er man træt af den ordinære kop varme chokolade, er Café Ærligt det helt rigtige bud. Her kan du vælge mellem fem forskellige slags chokolade, som bl.a. orange chokolade eller karamelliseret hvid chokolade. Du kan også mixe og matche mellem forskellige chokolader eller få chokoladen blandet med espresso. Du kan både finde Café Ærligt i Frederikssund eller i København på Nørre Voldgade.

Café Ærligt, Amsterdamhusene 1, 3600 Frederikssund. Læs mere på aerligt.dk

Tre kopper varm chokolade på et træbord med en stenvæg i baggrunden.

Bruuns Chokolade, Sorø

Hos Bruuns Chokolade i Sorø kan du få håndlavet chokolade i alle afskygninger. Stedet er startet af 17-årige Magnus Bruun i 2019, imens han var i lære som konditor hos La Glace. Udover at lange flødeboller, fyldte chokolader og isvafler, kan man også få en god kop varm chokolade – og selv vælge om man er til hvid, lys, mørk eller ekstra mørk chokolade.

Bruuns Chokolade. Storgade 20, 4180 Sorø. Læs mere på bruunschokolade.dk  

Hvor får du den bedste kop kakao i Danmark? Her er læsernes bud

Malerklemmen, Borup

I gamle, hyggelige omgivelser kan du få både hjemmebagte kager, højtbelagt smørrebrød og selvfølgelig også en kop belgisk varm kakao. Den kan både bestilles med eller uden flødeskum – og hvis du craver en omgang i sommerhalvåret, kan du også få en iskakao med softice i stedet.

Malerklemmen.Ved Kildepladsen 4, 4140 Borup. Se mere på malerklemmen.dk

Hvor får du den bedste kop kakao i Danmark? Her er læsernes bud

 Her får du den bedste kop på Fyn

Café Fleuri, Odense

Café Fleuri vægter ægte, fransk landstil højt. Det er som at træde ind i en romance-novelle i deres blomsterrige og nuttede indretning. Du kan få din kop kakao serveret i antik keramik, toppet med flødeskum og et smukt anrettet stykke chokolade som sidevogn.

Café Fleuri. Nørregade 28, 5000 Odense. Se mere på cafefleuri.dk

Hvor får du den bedste kop kakao i Danmark? Her er læsernes bud

Mortens Chokolade

Priserne er mange her hos Mortens Chokolade. De er hele tre gange blevet kåret til prisen ”Best Of Odense” samt vundet for deres flødeboller og delikatesser. Og ifølge læserne gælder samme høje standard for deres varme kakao. Det er dog ikke en café, hvor du kan slå dig ned, men en butik, hvor du kan købe kakaoen med hjem – men så kan den også drikkes under dynen. Du kan vælge imellem seks smagsvarianter, heriblandt chili, karamelliseret hvid chokolade, mint og en krydret version med ingefær, kardemomme og kanel.

 Mortens Chokolade. Jernbanegade 19, 5000 Odense. Se mere på mortenschokolade.dk

Hvor får du den bedste kop kakao i Danmark? Her er læsernes bud

Under Uret

Café Under Uret i Svendborg har også vunder jeres hjerter. På den festlige og uhøjtidelige café kan du både opleve livekoncerter, kreative cocktails og hjemmebagte godter. Men den varme chokolade på Under Uret er lavet på mørk, belgisk chokolade og serveres med flødeskum og et godt drys kakao på toppen.

Under Uret. Gerritsgade 50, 5700 Svendborg. Se mere på under-uret.com

Hvor får du den bedste kop kakao i Danmark? Her er læsernes bud

Her får du den bedste kop i Jylland

Brøndums Hotel, Skagen

På det traditionsbundne hotel i Skagen, hvor pejsen knitrer og Skagensmalerierne hænger på væggene, kan man såmænd også finde én af jeres kakao-favoritter. Den kan fås med flødeskum og serveres i hotellets restaurant hver dag fra 12-16.30.

Brøndums Hotel. Anchersvej 3, 9990 Skagen. Se mere på brondumshotel.dk

Molskroen, Ebeltoft

Det er svært at komme udenom, at kroomgivelserne får en kop varm chokolade til at smage lidt bedre. Det er også tilfældet for Molskroen, der ligger et stenkast fra vandet, lidt ude for Ebeltoft. Er du på disse kanter, så sving forbi Molskroen og prøv deres helt særlige blanding af mørk og lys chokolade med salt touch.

 Molskroen. Hovedgaden 16, Femmøller Strand, 8400 Ebeltoft. Se mere på molskroen.dk

Hvor får du den bedste kop kakao i Danmark? Her er læsernes bud

Chokoladefabrikken, Skanderborg

De kalder sig selv for Skanderborgs bedste chokoladepushere. Er man i området, er det bare at tage et smut forbi Chokoladefabrikken og prøve deres varme chokolade lavet på øko mælk kogt med hel kanel, chili og vanilje, der hældes over 80% Valrhona chokolade - som de fortæller er inspireret af Maya indianernes både at tilberede deres gudedrik til hellige ceremonier.
Den varme chokolade fås både to-go eller to-stay, og hvis du vil lave det derhjemme, sælger de også et varm chokolade-kit med dertilhørende opskrift. 

 Chokoladefabrikken. Adelgade 117, 8660 Skanderborg. Se mere på chokolade-fabrikken.dk

Hvor får du den bedste kop kakao i Danmark? Her er læsernes bud

Løve's Bog- og Vincafé

Den beskrives som en flydende kop kærlighed. Når du træder ind på Løve’s Bog- og Vincafé, kan du med det samme mærke hyggen. Her er bøger og vine langs væggene, skæve genbrugsmøbler og levende stearinlys på bordene. Her kan man dele et tapasbræt for to, lytte til en af deres bogoplæsninger eller nyde deres syndige kop varme chokolade. Lavet på belgisk chokolade og med rigelige mængder flødeskum, går man sjældent galt i byen.

 Løve's Bog- og Vincafe. Nørregade 32, 8000 Aarhus. Se mere på loeves.dk

Hvor får du den bedste kop kakao i Danmark? Her er læsernes bud

Gelato de Natura

Her får du en kop kakao i bedste italiensk stil. Den serveres med flødeskum eller skumfidus, som anrettes i en lille vaffel ved siden af kakaoen, så du helt selv kan bestemme, hvor meget du vil have i. Er det ikke nok, kan du også få den toppet med italiensk is. Den kan både drikkes indenfor i caféen eller i deres drivhus udenfor.

 Gelato di Natura. Kongensgade 9, 6700 Esbjerg. Læs mere på gelatodinatura.dk

Hvor får du den bedste kop kakao i Danmark? Her er læsernes bud