15 cremer, alle taler om
Hypet hudpleje er altid spændende, og en god mund til mund-anbefaling er altid at foretrække.
Her giver vi dig de bedste og mest omtalte hudplejeprodukter lige nu, der måske kan redde dig gennem vinteren.
Fransk apotekerdarling
I midten af oktober blev det franske apotekermærke Caudalie lanceret i Sephora i Danmark. Prøv fx den populære creme Vinoperfect Day Perfecting Creme, der giver huden masser af fugt og glød med en transparent farve, som blender smukt ind i huden.
Vinoperfect Day Perfecting Cream SPF 15 fra Caudalie, 365 kr.
Magisk creme
Makeupartist-guruen Charlotte Tilburys hemmelighed har i årevis været hendes Magic Cream, som hun bruger på både modeller og celebrities. Nu kan den lysreflekterende og superfugtgivende creme blive din på webshoppen Net-a-porter.com.
Charlotte’s Magic Cream Treat & Transform Moisturiser SPF 15 fra Charlotte Tilbury hos Net-a-porter.com, ca. 600 kr.
Evig klassiker
Vi har skrevet om den før, men vi kommer ikke uden om den gule kultcreme fra Cliniques 3-trins hudplejesystem. I år blev cremen relanceret, så den giver mere fugt og glød end originalen.
Dramatically Different Moisturizing Lotion+ fra Clinique, 395 kr.
Anti-age-olie
Den dermatologiske og hypede hudplejeserie Environ blev lanceret i Danmark i 2012 og er bygget op omkring ren A-vitamin, der er meget effektiv mod rynker. De små oliekapsler masseres ind i huden inden din dagcreme og giver huden masser af retinol (A-vitamin), C- og E-vitamin, der øger produktionen af kollagen og elastin i huden – ud over naturligvis at give masser af fugt
Hydrating Oil Capsules fra Environ, 597 kr. for 30 stk.
Den bedste BB-cream
Mange ejer efterhånden en BB-cream, og måske er den blevet en fast del af din daglige hudplejerutine. Fusionen mellem hudpleje og makeup gør, at Daywear fra Estée Lauder kommer med på denne liste, foruden dens friske duft af agurk og fugtgivende egenskaber.
Daywear BB Anti-Oxidant Beauty Benefit Creme fra Estée Lauder, 295 kr.
Rensen, Vogue elsker
Vogue har rost denne rensebalsam til skyerne og kaldt den for “sandsynligvis den bedste rens i
verden”. Rensen, som er baseret på fire planteolier, masseres ind i huden, fjerner snavs og efterlader huden silkeblød.
Cleanser fra Eve Lom, 295 kr.
Dagcreme med bandageeffekt
Sidste år lancerede Helena Rubinstein natcremen Re-Plasty Age Recovery Night Cream lavet i samarbejde med den prestigetunge La Clinic Montreux i Schweiz, og nu kommer altså dagcremen i samme serie. Indeholder masser af C- og E vitamin og virker som en bandage for huden.
Re-Plasty Age Recovery Day Cream fra Helena Rubinstein, 2.000 kr.
Kultprodukt
Kultbodylotion fra amerikanske Kiehl’s, som er elsket af makeupartister, kendisser og almindelige kvinder for sin fantastiske blødgørende effekt. Forkæl dig selv med den store størrelse med pumpe denne vinter, så går der længere tid, før du skal ud efter en ny.
Crème de Corps fra Kiehl’s, 365 kr.
Ekstra glimt i øjet
Har du vænnet dig til at bruge et serum til ansigtet, skal du også overveje et til øjnene. Lækkert og hurtigt absorberende serum med kølende applikator, der opfrisker og opstrammer huden omkring øjnene. Brug det alene eller under din dagcreme som et ekstra boost.
Génifique Yeux Light-Pearl fra Lancôme, 455 kr.
Ny glød med æbler
Det nyeste serum fra serumeksperten Ling Skincare får vinterhuden til at blomstre. Indeholder hyaluronsyre og stamceller fra æbler, der trodser aldringsprocessen og giver en sund og frisk glød.
Apple Stem Cellular Energy fra Ling Skincare, 1.199 kr.
Fransk hemmelighed
Fransk hudplejemærke, der er så godt, at de fleste fans holder det hemmeligt. Vi
fik tippet af stjernemakeupartisten Tom Pecheux under modeugen,
og Lotion P50 er navnet på skintonicen, der påføres huden dag og aften, og som eksfolierer de døde hudceller væk og genopfrisker træt hud. Besøg deres spa næste gang, du er i Paris.
Lotion P50 fra Biologique Recherche, ca. 520 kr.
Hypet ansigtsmaske
Hudplejemærket Mario Badescu har kendisfans som Jennifer Aniston og Kate Moss. Denne lermaske trækker dine porer sammen og beroliger huden med agurkeekstrakt.
Cucumber Tonic Mask fra Mario Badescu hos Youheshe.com, 210 kr.
Serum til vinterhuden
Serum, der tilfører huden intens fugt uden brug af olie. Nøgleingrediensen er jeriko-rose, en knastør plante, der findes i ørkenen og bringes tilbage til live med blot en dråbe vand. Påfør serummet under din dagcreme i vintermånederne, og få liv og fugt tilbage til selv den tørreste hud.
Make A Difference Plus+ Rejuvenating Serum fra Origins, 380 kr.
Rens, der opfrisker
Renaissance Mask fra Oskia har vundet flere priser for sin opfriskende virkning på trist hud, og for nylig blev renseproduktet, der er baseret på masken, lanceret i Danmark. Dufter beroligende af kamille og renser huden hurtigt og effektivt.
Renaissance Cleansing Gel fra Oskia, 325 kr.
Olie med kendiseffekt
Olien, som samtlige modeller og makeupartister taler om backstage til
modeugerne, er Rodin Olio Lusso – en luksusolie kreeret af den amerikanske stylist og tidligere Harper’s Bazaar-redaktør Linda Rodin. Baseret på 11 essentielle olier er denne olie garanteret noget, din hud vil takke dig for den kommende vinter.
Olio Lusso Luxury Face Oil fra Rodin hos Slowfashionhouse.com, ca. 1.100 kr.
Se også: Sådan lægger du den perfekte makeup til julefrokosten