15 items: Godt grej til dit hår

15 items: Godt grej til dit hår

Der er en ren jungle af forskellige typer børster og stylingredskaber til dit hår. Her kan du blive klogere på, hvad du skal bruge til netop dit hår for at få det bedste og smukkeste resultat.

HÅRBØRSTER

Hvis du tror, at en hårbørste bare er en hårbørste, kan du godt tro om igen. Der findes hundredvis af forskellige slags til alle typer hår, strukturer og formål.

Ovenfor:

Rundbørste i metal, der fås i forskellige tykkelser, og som effektivt leder varmen til håret og forkorter tørretiden. Skab volumen, eller lav bløde krøller med denne børste.

Ceramic Styling Brush fra The Body Shop, 130 kr.

Fortsætter på næste side...Håndlavet hårbørste med nylon og vildsvinehår, der er særlig god til tørt hår. Hårene masserer og stimulerer hovedbunden, så de naturlige fedtstoffer fordeler sig til resten af håret og giver glans.

Popular Bristle and Nylon BN1 fra Mason Pearson hos Barnholdts.com, 900 kr.En smal børste med lige dele korte vildsvine- og nylonhår, som er velegnet til toupering.

Teasing Brush fra Head Jog hos Beautybay.com, ca. 30 kr.Prisvindende hårbørste, der er særlig egnet til at rede ugler ud, nemt og smertefrit. Kan også bruges i vådt hår.

Tangle Teezer fra Beautybay.com, ca. 90 kr.En god udredningsbørste til langt hår eller til at føntørre med, hvis du ønsker glat hår. Nogle børster har stof i bunden og bør ikke anvendes i vådt hår, men denne er i gummi og kan bruges i både tørt og vådt hår.

Paddlebrush fra Moroccanoil, 99 kr. Føntørringsbørste, der nemt får fat i håret. Håret bør inddeles i sektioner og løftes derefter for at skabe masser af volumen.

Fønbørste fra Gun-Britt, 99 kr.Denne rundbørste med vildsvinehår giver håret en smuk og blank overflade. Bruges til føntørring for at skabe volumen eller bløde krøller. Fås i forskellige tykkelser.

Natural Bristle Radial Brush fra GHD, 199 kr. STYLING-UDSTYR

Store krøller, små krøller, bølger og crepe. Få styr på, hvad de forskellige stylingjern og -redskaber kan gøre for dit hår, og hvilke resultater de kan skabe.

Ovenfor:

Kegleformet krøllejern uden grip, hvor håret snos rundt omkring jernet. Da det ikke efterlader nogen mærker i håret, er det perfekt til mere naturlige krøller.

Artist Creative Curls fra OBH Nordica, 400 kr.Klassisk krøllejern med forskellige temperaturindstillinger og keramisk belægning, der skåner håret. Fås i flere tykkelser.

Curling Iron fra Gun-Britt, 699 kr.

Dette bølgejern klemmes igennem håret og laver bløde vertikale bølger i håret.

Bølgejern fra Babyliss, 500 kr.Krøllejern, som er rigtig godt til kortere hår. Håret tørres, mens det krølles, og jernet kan bruges i såvel vådt som tørt hår.

Professional Aircurler fra Björn Axén, 450 kr.En letvægtsføntørrer på 1600 W med forskellige varmeindstillinger og den essentielle koldluftsknap, der sørger for en mere skånsom føntørring.

Envy Føn fra HH Simonsen, 599 kr.

Softstyleren sættes på din føntørrer (passer til alle) og bruges til at give håret bevægelse eller til at fremhæve naturkrøl. Håret lægges sektionsvis ned i skålen, holdes vandret op og blæses tørt.

Softstyler fra HH Simonsen, 169 kr.Disse varmecurlere har en beskyttende keramisk overflade. Curlerne rulles op i tørt hår og skal sidde i håret, til de er kolde. Giver masser af volumen og bevægelse til håret.

Curlere fra Remington, 449 kr.Selvklæbende velcrocurlere, der kan bruges i både vådt og tørt hår. Skal have varme fra en føntørrer for at give volumen.

Velcrocurlere fra M-Cosmetics, 35 kr. for 4 stk.

Curlerpinde fra M-Cosmetics, 17 kr. for 12 stk.GHD’s nyeste glattejern har endnu bedre varmestyring. Styleren bliver hverken for kold eller varm, men fordeler varmen jævnt over hele håret, fra rod til spids. God til tykkere, kruset eller langt hår.

Styler Eclipse fra GHD, 1.849 kr.

Se også: Tøj til din træning: Løb

Se også: Få Erin Wassons tips til sommerferien