5 glamourøse højdepunkter fra couture-ugen i Paris
Som en glamourøs forløber til de internationale ready-to-wear modeuger, er haute couture-ugen i Paris netop løbet af stablen, med fejende skørter, skøre påfund og overdådige kjoler på catwalken.
Siden 1940’erne, hvor haute couture blev endeligt defineret og adskilt fra ready-to-wear (eller pret-a-porter, som de siger i det franske), har en række af verdens største (og rigeste) modehuse hver sæson præsenteret en couture-kollektion på catwalken i Paris. Den officielle couture-uge så dagens lys i 1973.
For at kunne blive anset som couture-modehus og dermed optaget som medlem af couture-organisationen Chambre syndicale de la haute couture, er der flere kriterier, der skal opfyldes:
- Modehuset skal kreere unikke design for private kunder, og skal kunne arrangere fittings med disse.
- Modehuset skal have et atelier i Paris med mindst 15 fastansatte fuldtid.
- Modehuset skal have 20 fuldtidsansatte ”håndværkere” i mindst ét atelier.
- Modehuset skal hvert år i januar og juli præsentere en kollektion af mindst 50 originale design, både til dags- og aftenbrug.
Disse kriterier stiller naturligvis store krav til det enkelte modehus’ økonomi, og af samme grund er listen over couture-huse både begrænset og meget eksklusiv. Således viste blot 16 modehuse couture-kollektioner ved denne seneste couture-uge i Paris.
Spørgsmålet om hvorvidt couture-ugen stadig har sin berettigelse, har været oppe og vende adskillige gange siden finanskrisen for alvor begyndte at kaste lange skygger over branchen. Bl.a. måtte den tidligere couture-mester Christian Lacroix i 2009 dreje nøglen om til sit før så hyldede couture-atelier.
Kan man forsvare at dedikere en separat uge til rasende dyrt haute couture to gange årligt, eller er tiden løbet fra den traditionsrige kunstform? Er der ganske enkelt nok couture-kunder i verden, til at holde denne del af modebranchen oven vande? Det er spørgsmål, der vil trænge sig mere og mere på i de kommende år.
For nu kan vi dog glæde os over, at couture-ugerne stadig løber af stablen to gange årligt med al den pomp og pragt, fandenivoldskhed og fortryllelse, man nogle gange savner på de gængse ready-to-wear catwalks.
Klik videre og se de 5 bedste shows fra couture-ugen …
ChanelElie SaabMaison Martin Margiela
Martin Margiela har rejst verden rundt og fundet vintage perler, tæpper gardiner og stoffer for at skabe den specielle kollektion af smukke mønstre og skøre påfund. De lettere uhyggelige masker, som alle modellerne på catwalken bar, faldt i god jord hos bl.a. Kanye West, som sad på første række til showet.
SchiaparelliValentino CarmenLa BohèmeSe også: Modeuge for dig i KBH denne uge