9 skønhedskøb: Luksus vs. budget
Nogle gange tørster man efter de lækreste af de lækre luksusprodukter i sin beauty-beholdning, mens pengepungen til andre tider synes klart bedst om en budgetversion.
Vi har fundet de bedste produkter inden for både luksus og budgetkategorien, så du har muligheden for at samle de fineste sager på netop dit budget.
Blush
Når du skal vælge en blush, skal du gå efter en pink nuance, hvis du er lys i huden, hvorimod en mørkere hud er fin med en mere ferskenfarvet tone.
Her er vores bud på to rigtig gode blush i henholdsvis budget og luksusudgave.
Multi Color Blush, 50 Pink Pie fra Gosh, 100 kr.
Palette L’orchidée Highlighter Blush with White Lily fra Sisley, 610 kr.
Bryn- og vippeserum
Mange af os går og dagdrømmer om vipper a la Bambi og bryn ala Brooke Shields, og derfor er vi evigt taknemmelige for det voksende udvalg af serum til bryn og vipper.
Mavala har lavet en innovativ serum, som påføres vipper og bryn inden du hopper under dynen om aftenen. Du kan forvente at se resultater efter ca. 30 dage. Det eftertragtede mærke M2 laver serum til enten vipper eller bryn, som giver synlige resultater efter ca. 6 uger.
Double-Lash fra Mavala, 180 kr.
Eyebrow Renewing Serum fra M2 Brows, 1.025 kr.
Mascara
Det er meget individuelt hvilken mascara der passer bedst til ens vipper, og om man ønsker volumen, længde eller måske begge dele. Både Maybelline og YSL laver pragteksemplarer af mascaraer, som vi varmt kan anbefale.
Volum’ Express Washable Mascara fra Maybelline, 90 kr.
Volume Effet Faux Cils fra YSL, 255 kr.
Læbestift
En læbestift kan gøre den store forskel for et enkelt outfit, og man kan aldrig få for mange af dem i makeup-pungen. Max Factor og Lancôme laver nogle fine versioner, som vi glædeligt vil gå foråret i møde med.
Color Elixir Lipstick, 715 Ruby Tuesday fra Max Factor, 109 kr.
L’absolu Rouge Lipstick, 134 Idole fra Lancôme, 240 kr.
Neglelak
Neglelakken fuldender din makeup og dit look som helhed, og skal samtidig afspejle tidens tendens. Med forskellige versioner af nude rammer du en af dette forårs store tendenser. Her i to forskellige nuancer, på to forskellige budgetter.
Nail Colour, ”Whipcord Beige” fra &other Stories, 55 kr.
3 Free Nail Lacquer-Vernis, All Hail The Queen fra Butter London, 135 kr.
Hårspray
Vi er ofte på jagt efter en god hårspray, da det er en del af de fleste kvinders morgenrutine når der skal styr på lokkerne. Her er to gode af slagsen, i hver sin prisklasse.
Bamboo Flexhold fra Garnier Fructis, 18 kr.
Hairspray Strong Hold fra Lernberger Stafsing, 169 kr.
Creme
Cremer fås i mange prisklasser og til forskellige hudtyper. Undersøg, hvad din hud har behov for og find en creme, der matcher netop dette. Cremen fra Avéne er især god til dig med tendens til uren hud. Den bekæmper hudorme og efterlader huden mat og fin. Cremen fra Clinique er en evig klassiker i en forbedret udgave, der styrker hudens fugtbarriere og efterlader huden strålende og silkeblød.
Cleanance K fra Avéne, 140 kr.
Dramatically Different Moisturizing Lotion+ fra Clinique, 395 kr.
Rens
Der er mange renseprodukter på markedet. Du skal undersøge, hvilken hudtype du har og hvad der passer bedst til dig, og vælge din rens ud fra det. Cattier har lavet en mild renseskum som er egnet til sart ud, der renser din hud fri for makeuprester. Med Ole Henriksens rensegel til normal hud får du en drøj, effektiv rens, der efterlader huden ren og frisk.
Cleansing Foam for the Face fra Cattier Paris, 99 kr.
On The Go Cleanser fra Ole Henriksen, 385 kr.
Renseværktøjer
Nogle gange er det ikke nok blot med et renseprodukt, hvis du ønsker at rense i dybden og efterlade dit ansigt helt og aldeles fri for makeup og snavs. The Konkac Sponge blødgøres med vand, hvorefter den mildt, men effektivt eksfolierer og renser huden. Clarisonic er renseværktøjet over dem alle, der renser ansigtet i dybden, så du får mere gavn af dine øvrige skønhedsprodukter og en smuk og strålende hud.
Charcoal Konjac Sponge fra Karmameju, 69 kr.
MIA2, Lavender fra Clarisonic, 1.095 kr.