Bag love: Shop tasker på nettet

Bag love: Shop tasker på nettet

STYLEBOP.COM

På fine og overskuelige Stylebop.com kan du blandt andet shoppe Mulberry, Valentino Garavani og stilikonet Sienna Millers mærke, Twenty8Twelve. Netbutikken har desuden et større udvalg af Marc by Marc Jacobs tasker og punge.

Taskerne vises fra alle vinkler i 3D, samt på giner til forskellige looks.

Stylebop.com er en tysk netbutik, og priserne vises derfor i Euro. Leveringstiden er 2-4 dage, og det koster 18,50Euro (ca. 140kr.) at få sendt varer til Danmark. 

Læs mere om Stylebop.com under Ugens Netshop »

www.stylebop.com »

BOTKIER.COM

Monica Botkiers lækre, og yderst praktiske tasker har opnået kultstatus verden over, og på designerens amerikanske hjemmeside finder du et fristende udvalg af clutches, hobo-tasker og ’klassikere’ – som fx The Sasha Duffle Bag og Bianca-tasken.

Botkiers tasker er en investering i tidløs hverdags-luksus, og en brugbar tilføjelse til arbejdsgarderoben, såvel som weekendstilen.

Da Botkier.com er en amerikansk netbutik, kræves det, at internationale kunder sender en fax til kundeservice med forskelligt info inden ordren kan gå igennem. Når man bestiller en taske får man automatisk besked på, hvad præcis man skal inkludere i faxen, samt hvor meget man skal betale i porto til Danmark. Derefter går der 5 til 7 hverdage før varen sendes af sted. Bemærk, at der skal betales told af alle varer fra USA.

www.botkier.com »

ASOS.COM

På engelske Asos.com kan du shoppe både designermærker og på budget. Du finder blandt andet Karen Millen, Ted Baker, Versace og Just Cavalli, samt et stort udvalg af Asos.com’s egne tasker og andre highstreet-mærker som Oasis og French Connection.

Uanset dit budget vil du altid kunne finde en taske til både hverdag og fest på Asos.com, hvis mange vidt forskellige designs er netbutikkens store force.

Du kan vælge at få alle priser vist i danske kr., hvilket sparer én for en del hovedregning under shoppeforløbet.

Alle varer leveres inden for 4-8 hverdage, og porto varierer efter varens vægt.

Læs mere om Asos.com under Ugens Netshop »

www.asos.com »

MRSH.SE

Mrsh.se er en svensk netbutik med et flot udvalg af særligt Anya Hindmarch tasker i kategorierne ’Dagväskor’ (hverdagstasker) og ’Aftonväskor’ (aftentasker). Du kan dog også finde Jil Sander, See by Chloé og Loeffler Randall tasker i flere forskellige modeller.

Levering til Danmark koster 199SEK (ca. 150kr.) og tager ca. 5 hverdage.

www.mrsh.se »

NET-A-PORTER.COM

Ingen netshoppeliste uden gode, gamle Net-a-Porter.com – Og det er der selvfølgelig flere grunde til. Blandt andet har denne alle netbutikkers moder et overdådigt udvalg af tasker i alle afskygninger, fra så forskellige designere som Burberry, Marc Jacobs, Celine, Jimmy Choo, Miu Miu, Marni, Fendi, Stella McCartney og Halston – for bare at nævne et par stykker.

Du er altid garanteret en tryg og nem shoppeoplevelse på Net-a-Porter.com, og der er ofte stærkt nedsatte godbidder at finde under fanebladet ’Sale’.

Levering til Danmark koster fra 20GBP (ca. 180kr.) og op, afhængigt at varens vægt, og tager ikke mere end 1-2 hverdage.

www.net-a-porter.com »