Blushende kinder
Blush er for din teint, som vitaminer er for din sundhed: Nemlig en nem måde at få dig til at se smuk ud. Du kan ikke overse denne vitale booster, men som med dine vitaminer er du nødt til at finde den rette dosis.
Teint
Når du skal vælge en blush, så vælg en farve, der ligger tættest på den glød, du har efter at have dyrket motion. Generelt gælder, at har du en lys hudfarve er pink og rosa farver gode, hvorimod hvis du har en mørkere hudfarve er gyldne og kobberfarvede nuancer perfekte.
Konsistens
Blushens konsistens – om det er creme eller pudder – er op til dig. Men hvis du vælger en pudderblush, skal du først bruge en pudder i ansigtet for at sikre dig at blushen mikser perfekt.
Creme blushes giver et meget naturligt look. Prøv at tone den meget fint hen over dine kinder. Lyse gyldne farver kan du også bruge som highlighter i din inderste øjenkrog.
Når du påfører blushen: Smil
Påfør blushen – mens du smiler – på det nederste af dine kindben (som nærmest har form af et rundt æble). Ton den op mod din hårgrænse og børst en lille smule ned over næseryggen.