Bryan Adams skyder Loren look-alike for Guess
Den smukke svenske model Line Gost er i kampagnen stylet af Sophia Lorens egen frisør, Peter Savic, og resultatet er en imponerende tro gengivelse af ikoniske Lorens signatur-look.
Guess’ CEO Paul Marciano siger til Vogue.com, at han er yderst begejstret for kampagnesamarbejdet med Bryan Adams, hvis lækre modebilleder igennem årene er set i bl.a. Vogue, Harper´s Bazaar og Eurowoman.
Jeg har fulgt Bryan Adams fotografiske arbejde i længere tid og holdt øje med den perfekte mulighed for et samarbejde. Denne kampagne er lige præcis, hvad vi begge har ventet på. Kampagnen hylder ikke kun et stort mode-ikon, den fører også Guess tilbage til rødderne – til firsernes klassiske sort/hvid-reklamer,” siger Paul Marciano.
Sophia Loren startede karrieren som model i hjemlandet, men snart gjorde hendes skønhed og sydlandske temperament hende til en eftertragtet superstjerne og magasin pin-up i halvtredsernes Hollywood. Siden blev hun et internationalt modeikon og muse for mange designere. I en alder af 73 er hun stadig at finde på første række til de vigtigste modeshows.