Burberry lancerer makeup-linie

Burberry lancerer makeup-linie

De opfandt trenchcoaten og er kendt verden over for sit ikoniske tern, men det klassiske modehus kan andet end at begejstre fashionistaer verden over sæson efter sæson for sit innovative design. Nu lancerer de nemlig også deres egen makeup-kollektion.

"Det hele startede, fordi jeg følte, at når vi lavede shows og kampagner kom hele Burberry-attituden smukt til udtryk gennem vores sko, tasker, tøj og accessories, men ansigtet var altid den ene ting, som jeg virkelig kæmpede med. Når vi lagde makeup, følte jeg ikke, at vi var i stand til at få det rette look. Enten var farverne eller lookene forkerte,” siger Burberrys kreative direktør Christopher Bailey til WWD.com om baggrunden for den nye makeup-kollektion.

Og selvfølgelig har Bailey fundet inspiration i den klassiske og brugbare trenchcoat, og han ønskede, at netop makeuppen skulle have den samme brugbarhed;

"Lige som trenchcoaten kan makeuppen bruges hvor som helst og når som helst," siger han. Emballagen har også lånt fra Burberrys klassiske arkiver blandt andet de ikoniske tern.

Modellerne Lily Donaldson, Rosie Huntington-Whiteley og Nina Porter er kampagneansigter for den nye linie, alle iklædt makeup og Burberry trenchcoats, og kampagnen er skudt af Mario Testino.