Cat Power møder Levi’s

Cat Power møder Levi’s

Da Levi’s kiggede efter en kvinde til deres nye forår- og sommerkampagne, som kunne repræsentere det tidløse og det coole, der er karakteristisk for mærket, faldt valget let på Chan Marshall, alias Cat Power. Og det samme gjorde sig gældende hos sangerinden

"Det virkede meget naturligt for mig, da jeg har gået i slidte Levi's jeans hele mit liv," fortæller hun om samarbejdet.

Den nye Levi's Red Tab Girls kollektion har hentet inspiration fra 1970'erne, som blandt andet byder på sol-falmede jeans og vintage-inspireret tøj. Silhuetterne er boot-cut og med lige ben, der giver et strejf af rock’n’roll.

Stylisten Sarah Richardson, der var med til at skyde kampagnen, forklarer, at hun og fotografen Katja Rahwles fandt inspiration hos legendariske kvindelige sangerinder som Patti Smith, Suzy Quatro og Chrissie Hynde.

”Cat Power har som dem en unik og individuel stil. Hun har en ubesværet cool stil med en rock 'n' roll kant, der ligger meget op ad Levi's’. Det er konsekvent og tidløst,“ siger hun.

Cat Power's karriere startede i 1995, og hendes berømmelse som indie-ikon er steget støt gennem  årene, blandt andet for hendes samarbejde med kunstnere som Dave Grohl, Yoko Ono og Faithless.

Hun er heller ingen fremmed i modeverden, i 2006 lavede hun en duet med modellen Karen Elson, hvor de sang en engelsk udgave af Serge Gainsbourg's "Je t'aime ... moi non plus". Samme år blev hun muse for Karl Lagerfeld, der siden har proklameret “J'adore Cat Power!”

Cat Power's musik har også kunnet høres i film som Juno og V for Vendetta. I 2007 fik hun sin skuespilsdebut som Jude Laws kæreste i filmen My Blueberry Nights.