Modellen Coco Rocha lancerer tøjkollektion
Den årlige Grammy-uddeling er traditionen tro en af de begivenheder, hvor de kendte folder sig ud i deres flotteste eller mest outrerede kreationer på den røde løber, og dette års event var ingen undtagelse. Her kunne man blandt andet se Heidi Klum i en lækker sag fra Pucci og Lady Gaga i en galaktisk kjole fra Armani:
Lady Gaga og Heidi Klum
Modellen Coco Rocha har i de seneste måneder arbejdet på at lave sin egen tøjkollektion under navnet Rococo, og således troppede den langbenede canadier op på den røde løber iført en koboltblå- og guldfarvet kreation af eget design, inspireret af den franske dronning Marie Antoinette og mode fra 1700 tallet.
Coco Rochas skriver selv på sin blog ohsococo.blogspot.com » at; "Kjolen blev lige som jeg havde håbet på. Det er ikke den største kreation, men det er MIN kreation... min første af mange. Min kommende kollektion vil ikke være en samling af specialfremstillede Grammy-kjoler (eller en kollektion af antikke superhelte-outfits), men lige som min første kjole vil Rococo fortsætte med at drage inspiration fra fortiden, samtidig med at designet på samme tid vil inkludere elementer og materialer med et futuristisk præg".
- Hvad synes du om Coco Rochas evner som kjoledesigner?