Danmarks 10 bedst klædte kvinder
I oktober udgav Euroman deres årlige liste over Danmarks bedst klædte mænd, og nu har vi bedt Euromans moderedaktør, Frederik Lentz Andersen, lave en liste over de bedst klædte kvinder. På listen finder du velkendte stilikoner, men også kvinder, du nok ikke har hørt om før. En ting har de dog alle til fælles: Den sikre og personlige stil.
Se Frederiks top 10-liste på de næste sider…
Frederik Lentz Andersen, moderedaktør hos EuromanNr. 10:
Maria Gregersen, model
"Maria har allerede før modelårene haft et godt øje for, hvilke elementer der sammensat opnår en god harmoni, og siden hun fik vind i sejlene, hvilken en stil der klæder hende bedst muligt, både i arbejdssammenhænge og når hun har fri. Smalle silhuetter og en gennemgående klassisk stil komplementerer hende naturligt."Nr. 9:
Anne Sofie Møller, arbejder hos Acne
"Anne Sofie er gennem sit job for Acne naturligt præget at Jonny Johanssons univers, selvom hun er god til at mikse med mange andre mærker også. Hendes stil er ung og piget men ofte med en skæv detalje."
Nr. 8:
Cecilie Lassen, model og balletdanser
"Cecilie har været vant til at udtrykke sig kunstnerisk gennem sin ballet det meste af hendes liv. Hun er gennemkreativ i alt fra sin måde at tænke på til den måde hun klæder sig på. Som balletpiger er flest, er hun i god kontakt med sin krop, og det giver hende en feminin måde at bære alt slags tøj på."
Nr. 7:
Stephanie Gundelach, medgrundlægger af Anywho.dk samt medejer af butikken B56
"Anywho-trekløveret slog sig i starten op som et generelt skævt sammensat miks af gulvlange frakker, Timberland støvler (før deres comeback) og aparte smykker. Stephanie overrasker stadig, men er blevet mere stilsikker og entydig i sin smag. Begge retninger klæder hende."
Nr. 6:
Marise Østergaard, står bag flagskibsbutikker som Marc Jacobs, Louboutin og Stella McCartney
"Som medejer af en imponerende portefølje af butikker som Stella McCartney, Christian Louboutin, Marc Jacobs og Marc by Marc har Marise rig lejlighed til at kunne klæde sig i de mest iøjnefaldende skrud fra mandag til søndag. Marises personligt beskedne tilgang til modgør, at hun i stedet til daglig klæder sig lækkert og klassisk, og så tillader sig selv at tiltrække lidt mere opmærksomhed, når hun skal til fest."Nr. 5:
Eva Kruse, direktør for Danish Fashion Institute
"Eva har en dyr og klassisk smag, og som Danmarks modedronning manglede det også bare.
Hun klæder sig feminint og sexet - og den evindelige Birkin over armen gør hendes udtryk en smule uopnåeligt på den fede måde."
Freja Beha Erichsen, model"Freja er listens mest rockede og fandenivoldske. Stramme sorte jeans og smadrede hvide T-shirts er grundelementerne, og derfra bygger hun på med læderjakker og –bukser, frakker og støvler eller slidte sneakers. Hendes efterhånden mange tatoveringer er kun med til at understrege hendes attitudefulde image."Pernille Teisbæk, blogger og freelance stylist"Pernilles stil spænder mellem klassisk og minimalistisk til loose og tomboy. Hendes garderobe domineres af Acne og Isabel Marant, mens hendes favorit-accessories typisk er fra Céline og Balenciaga. Personligt er jeg mest til Pernilles stil, når hun hælder mod de klassiske elementer. Boyfriend jeans er til gengæld ikke så meget min kop te."Emma Leth, model og djDet er ikke tilfældigt, at Emma længe har været muse for Wood Woods designere, Lotte Bank og Karl Oskar Olsen. Emma inspirerer stilmæssigt både drenge og piger med sin afslappede næsten gadedrenge-agtige stil. Tøj hænger godt på hende, og hun ser cool ud i både træningstøj og kjoler."Caroline Brasch Nielsen, model"Som topmodel får Caroline lejlighed til at aflure de nyeste tendenser og prøve de internationale modehuses kollektioner op til et halvt år før alle andre. Men en ting er at blive præsenteret for kollektionerne tidligt, en anden ting er at kunne se tendenserne før de fleste andre. Det øje har Caroline, og det gør, at hun er i en liga for sig."