Dansk sangerinde i Scorseses nye Chanel-film

Dansk sangerinde i Scorseses nye Chanel-film

Modehuset Chanel har givet den Academy Award-vindende filmmager Martin Scorsese, der står bag succeser som Taxi Driver og Goodfellas, frie hænder til at instruere reklamefilmen for deres nye herreduft, Bleu de Chanel. Som helt i såvel film som for duftserien ses den lækre franske skuespiller Gaspard Ulliel.

Over for ham spiller den 25-årige danske sangerinde Amalie Bruun, der i filmen spiller en jaloux kæreste. Amalie Bruun bor til daglig i New York, og det var også herovre, at hun fik den eftertragtede filmrolle.

“Det er ret vildt, for jeg er jo ikke skuespiller, men min ven Robin arbejder med skuespillere, og hun spurgte, om hun måtte sende min portfolio til en opgave – og det var denne. De søgte en Brigitte Bardot lignende person, jeg blev kaldt til casting og en del auditions, da jeg jo ikke har nogen erfaring, og endte med at få jobbet.”

Se filmen for den nye Chanel duft her »

Chanels chefdesigner Karl Lagerfeld er med til optagelserne, og kostumerne er smukke vintage Chanel-kjoler fra 30’erne. Amalie ender også med at få mange rosende ord af Scorsese.

“Han er et fantastisk menneske. Inden optagelserne mødte jeg ham, og vi endte med at snakke i en time om New York og Rolling Stones. Han opdagede, at jeg bar samme ring som Keith Richard, den med dødningehovedet, og bad mig om at beholde den på i reklamefilmen.”

»

Se filmen for Bleu de Chanel her »

Bag om Chanels nye duft, Bleu de Chanel

Dette er en fortælling om historien om en mand, bragt til live af en duft. Om hvordan han blev født af en cedertræsakkord, med duftende indslag af vetiver og røgelse, med strejf af mos. Om hvordan han blev en helt gennem en dufts elegance. Og begav sig ud for at erobre verden...

Først møder du et svævende slør af citrusfrugter. Appelsin- og citrontræer, hvis frugter og dufte kun kan nydes mellem himlens og havets blå i Calabrien eller på Sicilien. Fanget i dette lys en strålende brise af grapefrugtskal ledsaget af pebermynte, rosenpeber og muskat. En smule ingefær udfordrer grapefrugten, fremhæver dens bitterhed. Fra første øjeblik er det klart, at denne duft vil bringe dig hen, hvor du mindst forventer det.

Bleu de Chanel, 450 kr. for 50 ml. edt.

Amalie Bruun, Branches. Se mere på www.myspace.com/amaliebruun »