Danske topmodeller sætter fokus på spiseforstyrrelser
Iklædt T-shirts med dette og andre stærke budskaber sætter modellerne Lykke May og Oliver Bjerrrehuus fokus på spiseforstyrrelser i en ny kampagne af Danish Fashion Institute (DAFI) og Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS). T-shirtene, som er designet i samarbejde med Klaus Samsøe & e-Types, kan købes i en række butikker i København for 300 kr. stykket, og alt overskud går ubeskåret til DAFI og LMS’ arbejde mod spiseforstyrrelser.
Direktør for Danish Fashion Institute, Eva Kruse, siger om initiativet:
“Kampagnen er vigtig, fordi den handler om, at modebranchen gerne vil sætte fokus på, at skønhed ikke handler om vægt. Med en lækker T-shirt med flot grafik og fængende budskaber håber vi at kunne få især unge mennesker til at tænke over problemerne med spiseforstyrrelser og tage afstand fra dem”.
Sidste år gjorde Danish Fashion Insititute og Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade i fællesskab tiltag til, at påvirke holdningerne til krop og idealer i modebranchen, såvel som samfundet generelt, da de lancerede et etisk charter, der skal sikre danske modeller bedre trivsel.
Vil du støtte den gode sag, kan du finde et udvalg af T-shirtene hos nedenstående butikker:
Stig P
Kronprinsessegade 14
København K
Tlf. 33 14 42 16
Moshi Moshi
Dag Hammarskjolds Allé 34
København Ø
Tlf. 35 38 70 78
1206
Naboløs 3
København K
Tlf. 33 73 12 06
Pede & Stoffer
Klosterstræde 19
København K
Tlf. 33 15 28 50