-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
De bedste tips til et flot, hvidt smil
Det er lige meget, hvor velplejet et hår, en smuk hud og en veltrænet krop du har, hvis det hele falmer, når du åbner munden. En skæv tand eller to er charmerende, men vi taler selvfølgelig om velplejede tænder og god mundhygiejne, der viser, at du tager vare på tænderne, som du skal have resten af livet.
"Tendensen lige nu er, at tænderne skal se så naturlige ud som muligt. Det er ikke mange, der kommer til os og eftersp ørger kridhvide tænder," siger Benedicte Honoré, der er indehaver af klinikken Perlesmil i København.
"Vi tilbyder tandblegning på klinikken, hvor 90 % bliver rigtig glade for resultatet. Det tager kun halvanden time, hvor vi bruger en høj-koncentrat- blegning. Til hjemmebrug kan du få støbt en skinne, som du selv sætter ind 30 minutter ad gangen i otte dage, hvor koncentrationen af blegning er mindre," siger Benedicte Honoré.
På de næste sider får du de bedste tips til, hvordan du bevarer og forbedre dit smil.Hvad er en god tandrutine?
De fleste af os børster tænder hver dag, men de mest almindelige fejl, vi begår, er faktisk, at vi børster tænderne for hårdt og voldsomt.
"Brug en helt blød tandbørste for at skåne tandkødet. Bakterierne sidder ikke fast - du skal blot skubbe til dem. Du bør alid vælge tandpasta med fluor og bruge tandtråd to til tre gange om ugen, lige så ofte som du barberer ben. Du bør også få en tandrensning hos tandlægen et par gange om året," siger tandlæge Benedicte Honoré.Det starter med kaffe og cigaretter
Du ved sikkert, at tænderne hverken har godt af cigaretter eller kaffe.
"Te er faktisk værre end kaffe. Tænk på, hvor svært det er at fjerne teresterne i en kop. Jeg råder alle mine klienter til at komme en lille sjat mælk i både kaffe og te. Kalcium binder garvesyren i kaffe og te, der pletter tænderne," siger tandlæge Benedicte Honoré.
Ud over kaffe, te og cigaretter er rødvin, cola, rødbeder og blåbær elementer, der kan misfarve tænder. Brug gerne et sugerør, når du drikker din sunde rødbedesmoothie eller synder med en cola, og spis et stykke tyggegummi, efter du har spist, for at hindre syreangreb på tænderne.Snyd med læbestift
Gå efter en læbestift med en kold, blålig undertone. Det nemmeste er at undgå alle farver, der har et hint af gult i sig, typisk koralfarver. Den klassiske Red-y- To Wear fra Clinique er et godt bud på en rød farve, der er lavet i samarbejde med førende tandlæger i New York, og det er påvist, at den giver tænderne en mere hvid tone.