Shop Munderings-kompagniets ballettøj

Shop Munderings-kompagniets ballettøj

En tidstypisk sammentænkning af kultur, design, kvalitet og sportslig velvære var udgangspunktet da Den Kongelige Danske Ballet og Munderingskompagniet sidste år satte sig sammen om ideen til et nyt koncept og forretningsområde for Det Kongelige Teater.

Frugten af samarbejdet er en lækker trænings- og undertøjsserie med fokus på kontrasten mellem det rå og det feminine. Kollektionen er holdt helt klassisk og starter ud med fem styles; Boxer, trusse, top med smalle stropper, top med boxer-ryg og leggings - alt i ren bomuld tilsat lidt lycra for stretch-effekt.

Produkterne lanceres under overskriften The Royal Danish Ballet.

Tøjfirmaet Munderingskompagniet blev valgt som samarbejdspartner på projektet ud fra sine stærke holdninger til kvalitet, materialer og design samt de mangeårige erfaringer med produktion. Munderingskompagniet har gennem flere år designet og produceret komfortabelt og eksklusivt undertøj og træningstøj, og kombinationen var oplagt for Den Kongelige Danske Ballet.

Læs videre på næste side ...

Et vigtigt element for kollektionen har været at opretholde ægtheden og originaliteten i Den Kongelige Danske Ballets image. Det ses specielt på kollektionens indpakning, som graciøst og stilsikkert prydes af Hilary Guswiler, balletdanser ved Den Kongelige Danske Ballet.

The Royal Danish Ballet-kollektionen bliver bl.a. solgt hos Birger Christensen og butikken Lubarol i København og vil prismæssigt ligge fra 250-600 kr. Der bliver allerede til januar 2011 udvidet med flere farver i kollektionen.

Se også: Byd på Wackerhaus-kjole og støt en god sag »