Det kan du få for 900 kr. i Los Angeles
Hvor shopper man bedst på budget i din by?
– Gotta Have It Vintage i Venice Beach er min absolutte favorit. Og vintage-butikkerne på La Brea og 3rd.
Derudover kan jeg godt lide at shoppe hos Crossroads på Melrose og i Santee Alley-området downtown. Alt der er simpelthen latterlig billigt.
Hvor spiser man bedst til rimelige priser?
– Benice i Venice Beach er et fantastisk sted at spise morgenmad, for man får enorme portioner af røræg, bacon og frugt for fem dollars. Pho Café i Silver Lake med minimalistisk design og skøn mad er overraskende billig.
Cactus på Vine er mit yndlings taco-sted, fordi den er god, og så er den åben indtil klokken fire om morgenen hver nat. Hurry Curry på Venice i det vestlige L.A. har skøn indisk mad.
Hvis du skulle bruge $150 på én ting – hvad skulle det så være?
– En mini KAOSS-pad til at mixe musik på. Eller en vintage Chanel-frakke – hvis man kan få den så billigt.
Hvilken unik ‒ og budgetvenlig ‒ oplevelse kan du anbefale i din by?
– Stumfilm-biografen på Fairfax. Marionet-teatret i Pasadena. Getty-muset. Point Dume i Malibu er et fantastisk sted at vandre, fordi det er en klippestrækning lige ud til havet.
Om sommeren er der gratis jazzfredage i LACMA. Og udendørs film på kirkegården Hollywood Forever. Det er en stor oplevelse og et perfekt sted til en date for kun 10 dollars. Et ekstra tip til nattelivet: Du behøver ikke stå i kø eller betale for at komme ind nogen steder. Næsten alle spillesteder har gratis adgang før kl. 10.30.
Er $150 mange penge for dig?
– Absolut! Hvis det nogensinde holder op med at være det, er der i hvert fald noget galt.
Hvad er dit bedste shoppefund?
– En fantastisk vintagetaske fra 80’erne i grå læder med kraftige sorte remme og et mønster af store bier. Den var smådyr ‒ $50 – men den var det værd.
Hvis du kunne købe hvad som helst, hvad og hvor dyrt skulle det være?
– Jeg ville købe en lejlighed på Ibiza eller i Paris, London, Tokyo, New York, L.A. eller Miami og lade mine venner bo og feste der. Jeg ville også købe min yndlingsbil ‒ en Volvo ES1800 for $8000. De blev lavet i en kort periode i 60’erne og er fantastiske.
Det kan du få får $150 i Los Angeles
1. 3 T-shirts med dyb V-udskæring hos Apliiq.
548 S. Spring Street Shop 114
Los Angeles, CA 90013
Apliiq.com
2. Middag for to på Primitivo Restaurant: Dadler i baconsvøb, en flaske Ramsay Pinot Noir, steak med pommes frites og chokoladekage.
1025 Abbot Kinney Boulevard,
Venice, CA 90291
Primitivowinebistro.com
3. En Pierre Cardin frakke og et par solbriller hos Gotta Have It Vintage.
1516 Pacific Ave
Venice, CA 90291
4. 30 kugler italiensk chokolade/hasselnødde-is hos Nice Cream.
1410 Abbot Kinney Blvd.
Venice, CA 90291
Nielsens-ice.com
5. 15 designer-cocktails på Mandrake Bar.
2692 S La Cienega Blvd.
Los Angeles, CA 90034
Mandrakebar.com
6. 37 glas iste hos Royal/T galleri og café.
8910 Washington Blvd
Culver City, CA 90232
Royal-t.org
7. 20 vinylplader hos Amoeba Music.
6400 Sunset Blvd
Hollywood, CA
Amoeba.com
8. Et sæt hovedtelefoner hos West LA Music.
11345 Santa Monica Blvd
Los Angeles, CA 90025
Westlamusic.com
9. 20 dages parkering på stranden ved Point Dume i Malibu.
Westward Beach Road
Malibu, CA 90265
10. Ti besøg på Getty Museum (du skal kun betale for parkering).
1200 Getty Center Drive,
Los Angeles, CA 90049
Getty.edu