Det store modenummer er på gaden - smugkig her
Vi har glædet os til at vise dig månedens magasin med smukke Katharina Damm på forsiden. For i denne måned kan du glæde dig til endnu mere mode.
Blandt andet kan du se 412 forårskøb - alt fra loafers, herreskjorter, t-shirts til cigaretbukser og de mere kunstneriske fund. Du kan se de nye designerkollektioner, danne dig et overblik over sæsonens største tendenser og se Caroline Plummers 10 udvalgte.
Vi har været på besøg i Katharina Damms misundelsesværdige klædeskab, som er fyldt med Chanel-tasker, læderjakker og andre lækkerier. Og så har vi selvfølgelig stylet inspirerende modeserier.
Glæd dig også til at møde den danske designer, Anine Bing, som hitter stort i Los Angeles, og læse artikler om alt fra det at skifte karrierespor til selfie-kulturen, som handler om #migmigmig.