Dufter Jennifer Aniston godt?
Efter en barndom, der var præget af moren og mormorens tunge parfumer, og teenageår, hvor hun selv bar dufte som Miss Dior and Anais Anais, har Jennifer Aniston nu skabt sin egen duft, der i følge hende selv er er en ‘nonperfume parfume’, der er ‘sexy and clean’ og med blomsternoter.
"Jeg håber, at folk vil sige: “Hvad er det, du dufter af? Det er fantastisk,” har skuespillerinden sagt til WWD.
Aniston har udtalt, at hun ikke ser noget problem i, at hun er en ud af mange kendisser, der kreerer parfumer, så længe produktet holder. Hun har derfor brugt lang tid på at udvikle duften i samarbejde med Falic Fashion Group og har været med fra start til slut i jagten på den helt perfekte duftsammensætning.
Duften sælges i Harrods i London fra juni, og det vides endnu ikke, hvornår den fås i Danmark. Men den første reklame for parfumen er kommet, og det ser lovende ud med en skøn og top-trimmet Aniston, der kun iført et strikket tæppe sidder på en stor sten på stranden.
Både duften og flakonen er inspireret af stranden, som er hendes yndlingssted.