Efterårets hotteste par
Billederne af det unge par er skudt af modefotografen Mario Testino, og optagelserne foregik i Kensington Gardens i London.
Kampagnen står i skarp modsætning til forårets rock’n’roll inspirerede kampagne, der blandt andet havde topmodellen Agyness Deyn som frontfigur. Denne gang har de sort/hvide billeder et nostalgisk udtryk over sig, og som chefdesigner Christopher Bailey udtrykker det ‘fanger billederne den poetiske og romantiske melankoli, der præger vinterens kollektion.’
Bailey fortæller også, at den engelske skuespiller Sam Riley, der sidste år hittede i filmen Control, var et perfekt match, da kollektionen er inspireret af maleren LS Lowry, der kom fra Nordengland – det samme gør Riley.
"Sam er en talentfuld skuespiller, som jeg beundrer både professionelt og personligt ... Jeg tror på, at han bliver en af landets førende skuespillere. Han er en knægt fra Nord, og det var en leg at arbejde sammen med ham,” fortæller designeren til Vogue.