„Jeg googler mig til billige kup“
Hvor vil du helst shoppe?
– Jeg elsker at shoppe i New Yorks Meatpacking District, Soho og Upper East side, hvor alt er samlet inden for forholdsvis kort afstand. Hvis den ene designer ikke har det, du leder efter, kan du gå ind i den næste butik og finde det der. Jeg holder også meget af at shoppe i Mumbai, fordi jeg kan finde ting, ingen andre har, og designere, ingen kender. Den indiske designer Morph laver fantastiske draperinger og bruger materialer, vi ikke gør herhjemme. Det er en stor inspiration at se på hans kjoler.»Tøjet kan købes i butikken Bombai Electric
Hvad er dit bedste shoppetip?
– Tjek altid, hvor du kan få dit køb billigst. Hvis jeg ser noget i et blad, jeg gerne vil have, tjekker jeg altid, om det er billigere i for eksempel USA. Jeg googler mig frem, og er det billigere i et andet land, får jeg det tilsendt. Jeg ser også tit på netsiderne Shopbob.com og Revolveclothing.com, hvor tingene ofte er billigere.
Hvad er dit bedste stylingtip?
– Et tørklæde kan redde meget og tage fokus fra en kedelig cardigan og et par kedelige jeans. Og har man en knap så god dag, kan man pakke sig lidt ind og få det lidt bedre. Til efteråret tror jeg på Rainbow-tørklædet fra Stylesnob, som man bare bliver glad af. Det vil jeg sætte sammen med noget helt enkelt, så det får fokus.