Kjolen er købt i Opening Ceremony, og halskæden er fra Trois Petits Points hos Nué
Den 22-årige model, filmnørd og DJ elsker matchende sæt, ville gerne rode lidt i Lauren Bacalls klædeskab, og så hader hun at genbruge strømper.
Hvordan vil du beskrive din stil?
"Der er både noget drenget og cirkus-agtigt over min stil – den ene dag kan jeg være som en akrobat eller klovn, og den næste dag som en fin prinsesse. Det drengede element kommer til udtryk i, at jeg sjældent går med nedringede bluser eller stramme bukser. Jeg klæder mig praktisk og behageligt og elsker store hættetrøjer, sweatere og T-shirts. Hvis jeg har en feminin kjole på, skal den opvejes af noget mere afslappet som fx sneakers, ellers får jeg dameangst."
Hvad har du mest af i din garderobe?
"Jeg har rigtig mange sæt, både tracksuits og nogle i silke og med print. Jeg kan godt lide, når ting matcher – det er grimt på den svedige måde. Og så giver det en eller form for symmetrisk ro. Lige siden jeg var barn, har jeg elsket at matche ting, som fx at mine sokker var samme farve som min kjole og sko."T.V.: To af yndlingslæderjakkerne fra Acne
T.H.:Blå vintagekjole købt i Time's Up og sommerkjole med katteprint fra Opening Ceremony
Hvem er dit stilikon?
"Hun er ikke decideret mit stilikon, men Anna Karina, som var Jean-Luc Godards muse, havde en virkelig fin stil med mange matchende sæt, og så kunne hun som ingen anden få sailorsko og jeans til at se sexet ud. Hende kan jeg godt bruge timer på at stene billeder af på nettet. Skuespillerinden Audrey Hepburn var jeg som yngre helt og aldeles fascineret af. Jeg var selv korthåret i den periode og gik og drømte om A-formede kjoler, spidse sko og Givenchy-klæder."
Hvad er en god investering?
"En Chanel-taske og en læderjakke. Jeg har selv rigtig mange læderjakker, og de bliver kun pænere, jo mere slidte de bliver. De er dyre, men er hurtigt tjent ind igen, fordi man bruger dem så meget."T.V.: De daglige produkter er fra Ren og Chanel og så den allestedsværende børste fra Mason Pearson
T.H.: "Den er lidt juletræsagtig, og så har den en fin udskæring." Bluse fra Moonspoon Saloon
Hvilke accessories pifter du et outfit op med?
"Jeg har altid mine ringe på fra Sophie Bille Brahe og Vibe Harsløf. De gør hænderne smukkere, og så giver de et fint modspil til noget helt enkelt og småkedeligt tøj."
Hvordan gør du dig klar på fem minutter?
"Hvis jeg har travlt, hopper jeg i en buksedragt. Så skal man kun tænke på en ting. Til håret bruger jeg min Mason Pearson-børste og saltvandsspray fra Bumble & Bumble, så mit hår ikke krøller helt vildt."
Hvad er dit seneste køb?
"En lidt juletræsagtig bluse fra Moonspoon Saloon. Den er dejlig stor i det, og så minder den mig lidt om Nastassja Kinskis berømte fluffy strik i pink, som hun har på i filmen Paris, Texas."T.V.: Emma Leth i silkeskjorte med print fra Stine Goya, læderbukser fra Inwear og sko fra Nike
T.H.:Vild buksedragt fra Jeremy Scott for Adidas
Hvad er dit næste køb?
"Jeg har set sådan en sovedragt fra Stella McCartney med blomster på, som kunne være pæn her til sommer. Den må gerne komme og bo i mit klædeskab."
Hvad er det mest ekstravagante, du ejer?
"Det er min tripel-ring med diamanter, som jeg har fået af min gode veninde Sophie Bille Brahe. Vi har fulgt hinanden i mange år, og for nogle år siden spurgte hun mig, om jeg ikke skulle låne ringen og gå lidt med den. Den har siddet på min hånd lige siden."
Hvad skiller du dig aldrig af med?
"Jeg har en stor globus, som jeg har fået af min kæreste. Den skiller jeg mig aldrig af med – det er ret vildt at få hele verden af sin kæreste. Derudover elsker jeg mit solsystem, som jeg fandt i Paris i en hurlumhej-butik. Jeg vidste med det samme, at det skulle med hjem."T.V.: Kappe med broderier og muslingeskaller fra Indien
T.H. Favoritsmykkerne fra Sophie Bille Brahe og Vibe Harsløf
Hvad kunne du aldrig finde på at iføre dig?
"Timberlands og latex. Timberlands, fordi jeg synes, de er så grimme, og latex, fordi det ligner, at det er det mest ubehagelige materiale, man kan iklæde sig. Man kan ikke bevæge sig ordentligt i det, og huden kan ikke ånde."
Hvad er dit mest kiksede køb?
"Jeg køber rigtig meget tøj, som jeg ikke nødvendigvis går med. Men det kan være så vildt eller specielt, at jeg bare bliver glad af at kigge på det. Generelt går jeg ikke efter trends og har aldrig fortrudt et køb. Jeg har selvfølgelig gået med ting førhen, som jeg aldrig kunne finde på at iføre mig igen, men det er ikke ensbetydende med, at jeg synes, det er kikset."
Hvilken persons klædeskab vil du helst gå på rov i?
"Skuespillerinden Lauren Bacall, der var gift med Humphrey Bogart, tror jeg har samlet den vildeste garderobe sammen gennem sin lange filmkarriere. Hun må have de mest fantastiske kjoler, og jeg kan især huske en smuk og misundelsesværdig silkekjole, som hun havde på i To Have and Have Not. Hun er virkelig sej."T.V.: Yndlingsstøvlerne fra Givenchy købt hos Storm i København
T.H.: “De er faktisk overraskende gode at gå i,” fortæller Emma om sine sandaler fra Acne med sylespidse hæle.
Hvem er din danske yndlingsdesigner?
"Wood Wood er gode til at kombinere det drengede og pigede. Det er feminint, men afslappet, og så føles det godt at have på, samtidig med at det har noget sparke røv-attitude. Stine Goya laver print, som jeg gerne vil gå med – hvert enkelt stykke tøj, hun laver, er lidt ligesom en karakter i en film. Det er flagrende og drømmeagtigt, skrøbeligt og piget."
Hvem er din udenlandske yndlingsdesigner?
"Jeg elsker Givenchy, især for de kreationer, som de skabte til Audrey Hepburn i 60'erne. Givenchy har altid formået at forny sig, og designet er tit alt for meget og lidt overdrevet. Jeg er især vild med mine pelsstøvler derfra. De er vildt upraktiske, men samtidig super classy. Jeg kalder dem mine kæledyr."
Hvad mangler du altid i dit klædeskab?
"Strømpebukser. Jeg har lyst til at smide dem ud, når jeg har brugt dem en gang, og synes, de bliver nussede i vask. Jeg kan bedst lide dem helt nye og køber faktisk nye strømper hver uge."Kanvastaske fra Wood Wood, sort trøje og sko fra Chanel og prikket bluse fra Comme des Garçons
Hvor shopper du herhjemme?
"Wood Wood for deres udvalg af sneakers, Time's Up for deres luksus-vintage og Nué for mærker som Kenzo, Lanvin og Stella McCartney. Egentlig shopper jeg mest online, for hele processen med ekspedienter, tøj af, tøj på og stå i kø får jeg lidt pres over."
Hvor shopper du i udlandet?
"I Paris' Marais-kvarter er der nogle virkelig gode vintagebutikker, hvor jeg har fundet mange gode sæt, jakker og pelse. Der er især mange gode luksusgenbrugsbutikker, hvor tingene er nøje valgt ud og bliver behandlet, som om det er nyt."Rød vintagehat og endnu et par stiletter fra Acne.T.V.: De skønne printede buksedragter er fra danske Storm & Marie
T.H.: Silkebukser fra yndlingsmærkerne Stine Goya og Wood WoodUdvalg af Emmas mange sneakers fra Nike, Stella McCartney, Chanel og Adidas