Eventyr der gør en forskel

Eventyr der gør en forskel

Mens det ganske land falder i svime over kræmmerhuse og grangrene, skal der mere end pyntestads til for at løfte humøret hos de 53.000 forældreløse børn i Zimbabwe, der har mistet deres forældre til AIDS. 

Hvad disse børn akut behøver, er mad, varme tæpper, skolegang og omsorg fra voksne – Og det er præcis hvad Magasin »og Røde Kors » har sat sig for at give dem denne jul, via fadderskabsprojektet ’Barnelandet’.

Magasin har således fået 13 kreative sjæle og organisationer til at dekorere hver deres udgave af den kendte figur Nøddeknækkeren fra det elskede juleeventyr. Blandt deltagerne i projektet finder man blandt andre smykkedesigner Julie Sandlau, Normann Copenhagen, makeup-firmaet MAC, Won Hundred, indehaver af Style Counsel Uffe Buchard og duoen Yde/Toklum (couture-designer Ole Yde og skodesigner Cecilie Toklum).

De unikke, udsmykkede Nøddeknækkere kommer på auktion til fordel for Røde Kors i Magasin København i uge 47 samt i uge 49-52. I Magasin Århus kan der bydes på syv af nøddeknækkerne i uge 48.

I samme periode kan du også støtte projektet ’Barnelandet’ ved at købe en Nøddeknækker i mindre model med hjem til 119 kr. Heraf går 50 kr. direkte til ’Barnelandet’ (se billede ovenfor).

FÅ MERE INFO

Læs mere om projektet 'Barnelandet' på

www.barnelandet.dk » og på www.magasin.dk »