Lise Rønne Eurovision Ole Yde

Få et smugkig på Lise Rønnes Grand Prix-kjole

Melodi grand prix er ikke kendt for at være en afdæmpet omgang og bliver det heller ikke i år.

Det tyder alt på, hvis vi kigger på den første billedsnas, der er blevet delt af Ole Ydes skrud, Lise Rønne skal optræde i som vært ved det store Eurovision Song Contest show i starten af maj.

De to billeder af kjoleærmerne lover godt! Perler, blonder og dæmpede farver bliver de elegante ingredienser nogle af kjolerne, den smukke vært hopper i, er lavet af.

Den 35-årige designer er den eneste dansker, der er godkendt på den franske modeuges officielle kalende, og hans tøj har været i internationale modemagasiner som Vogue og Elle Magazine. I alt designer Yde fem kjoler til de tre shows, der løber af stablen 6., 8. og 10. maj.

Fra MGP-værten selv er begejstringen for kjolerne stor:

- Jeg elsker alt, hvad Ole laver. Han er sindssygt dygtig og noget helt unikt. Jeg er både stolt og beæret over at være iklædt Yde-designs, siger hun i en pressemeddelelse.

Få et smugkig på Lise Rønnes Grand Prix-kjole


Den odenseanske designer startede karrieren ved at kreere unikke kjoler til private kunder, hvilket han stadig gør den dag i dag, og det er heller ikke første gang, at han designer til Lise Rønne:

- Det har været et rigtigt spændende projekt at arbejde med kjolerne til Lise, og jeg var heller ikke i tvivl om, at det var en opgave jeg meget gerne ville have, da jeg blev spurgt, om jeg var interesseret. Lise har jeg lavet kjoler til før, og det har altid været en absolut fornøjelse, siger han i pressemeddelelsen.

Vi glæder os til at se mere!

LÆS DET STORE INTERVIEW MED LISE RØNNE I NÆSTE UGES ALT for damerne (18/2014) i artiklen "For tynd til tv".

LÆS OGSÅ: Basim: "Det spørger folk mig ALTID om"