Få et smugkig på Nike og Louis Vuittons designer Kim Jones’ samarbejde her
Sådan ser det ud, når designer for Louis Vuitton, Kim Jones designer sneakers for Nike
Han har haft en forrygende karriere og samarbejdet med tøjgiganter som Uniqlo, Topman, Umbro og Mulberry, og arbejdet som stylist og Art Director for magasiner som Dazed & Confused, Arena Homme+ og AnOther Magazine. I 2011 blev den 37-årige britiske Kim Jones kreativ direktør for Louis Vuitton, hvor han siden har stået for herredelen af det franske modehus, og skabt fantastiske kollektioner med skarpe idéer bag sig.
LÆS MERE: 10 budgetfund der ligner en million – og hvordan du skal bruge dem
Den elegante og klassiske stil, som Kim ligger for Louis Vuitton, er eftersigende lagt på hylden for en tid – hans nyeste samarbejde er nemlig fyldt med sport, sneakers og masser af neonfarvet nylon.
For bare en måned siden lagde Kim Jones et billede på hans Instagram-konto med teksten Kim Jones x Nike og en tilhørende tekst: "Coming July 2016". Nu er første kig på kollektionen, som lander d. 23. juli i Wood Wood, landet – se det her.
LÆS MERE: Ny kampagnevideo for luksusbutik satser stort på humor og dans
Kim Jones er den tredje modedesigner i 2016, som arbejder med Nike. Før ham har vi blandt andet set samarbejde med den franske designer for Balmain, Olivier Rousteing. Det kunne tyde på, at man forsøger at fusionere 'haute couture' og sportstøj.
Kollektionen består af 2 vindjakker udviklet med minimale søm, vandafvisende stof og i en nedpakkelig form, samt en fusion af Nikes Zoom 95 og Air Max 1. Om processen med at designe og producere skoen siger Kim Jones:
"Først var de alt for fyldige [prototypen på samarbejdets endelige sko], og så var de for magre. Jeg tænkte på en sko, som jeg virkelig gerne selv ville have på og være stolt af. At have lavet en Nike sneaker er en fantastisk ting. Det er en stor ære."
Vi holder dig opdateret på mere nyt!
LÆS MERE: 10 produkter der gør dig sommerklar
LÆS MERE: Beauty crush på Regitze Christensen: "Denne mascara køber jeg igen og igen"
LÆS MERE: 5 afgørende råd: Sådan plejer du huden i sommermånederne