Sammen med Tangent GC, et firma med speciale i miljøvenlige vaskeprodukter, lancerer Filippa K skånsom vaske- og skyllemiddel, Filippa K Fine Wash og Filippa K Fabric Care.
Formålet med de nye produkter er at give forbrugere produkter, der plejer og skåner favoritterne fra Filippa K.
"Ved at gøre vores kunder opmærksomme på, hvordan de kan pleje deres tøj, påvirker det ikke kun tøjets levetid, men det lærer dem også at minimere deres miljømæssige fodaftryk, når de bruger tøjet – hvilket har større betydning, end man tror," fortæller Elin Larsson, CSR-manager hos Filippa K.
Filippa K Fine Wash og Fabric Care kan både bruges til hånd -og maskinvask. Begge produkter er naturlige og indeholder hverken genetisk manipulerede ingredienser eller konserveringsmiddel. Duften er fremstillet unikt til samarbejdet mellem Tangent GC og Filippa K og indeholder petitgrain og spearmint, så produkterne kan bruges af både mænd og kvinder.
Produkterne kan købes fra slutningen af april i udvalgte Filippa K-butikker over hele Europa og koster 170 kr.