Forfatter Julia Lahme om fodbold, mænd & kærlighed
Jeg har aldrig været så forelsket, at jeg begyndte at interessere mig for sport. Eller fodbold. Jeg er tænderskærende ligeglad: Jeg er ikke sur på fodbold. Jeg har ikke noget imod VM. Jeg synes ikke, fodboldspillere er specielt dumme, og jeg er uforholdsmæssigt overbærende over for de horder af stangstive stoddere, der efter endt fodboldkamp ruller ned ad Østerbrogade fra Danmarks Nationalstadion, Parken, aften efter aften, akkompagneret af sirene og hunde og politimænd til hest (og nogle, der råber EEEEEEF-SEEEEE-KÅ-LÅ-LÅ). Det er jeg totalt rolig og helt afslappet overfor. Zen.
Tuudddeefjææsss
Jeg forstår ikke fodbold. Jeg er ligeglad med det, og jeg gider ikke engang prøve at forstå off side-reglerne; jeg forstår ikke det der med, at så må man sparke en bold ind skævt fra siden efter, at nogen har ligget og grædt i græsset. Jeg forstår heller ikke alt det tuderi. I modsætning til min veninde, synes jeg på ingen måde, det er indtagende, når der ligger en mand og græder i græsset. Selvom han har korte shorts på. Nogle fodboldspillere tuder værre end min toårige søn, og de får endda penge for at drøne rundt efter den bold.
Alt for Damernes Kvindeløb er i fuld gang. Se billeder og tilmeld dig her »
Men det, der for alvor kan irritere mig ved fodbold, er, når kvinder faker interesse for fodbold for at score (en mand altså). Og det er der talrige eksempler på (og hvis du nu er hende, kvinden, der virkelig, virkelig, virkelig elsker Manchester United lige så højt, som din mand (gør det), så beklager jeg, og nej, dette handler ikke om dig):
Jeg kender også en lækker dame i starten af 30’erne, som er noget så nyforelsket. Hun er blevet hamrende forelsket i en mand, hvis største kærlighed aldrig nogensinde bliver hende, men for evigt og altid vil være Brøndby (BROOOOM-BØØØØØØ). Derfor hader hun nu FCK. Ud af det blå! Damen har aldrig nogensinde tidligere interesseret sig for noget så ligegyldigt som fodbold. Men enten sidder han på lægterne weekend efter weekend, eller også sidder hun lige der sammen med ham.
Interessen for lækre fodboldkroppe er Julia Lahme helt indforstået med.
En anden veninde opdagede, at mænd fandt hende meget interessant, hvis hun kunne sige noget klogt om fodbold eller noget grimt om en træner, når hun var på date med en mand. Så hun øvede sig i fodboldtrivi og scorede på den måde en meget kendt jysk fodboldspiller. Hun siger, han er kendt. Jeg aner ikke, hvem han er, og jeg fatter ikke, hvad de laver sammen: Hun prøver desperat at finde spændende fodboldfacts at tale om, og han taler i forvejen ikke om andet.
Mere forståeligt har jeg en meget skøn veninde, som ser fodbold på grund af de lækre mandeben. Hun ser også fodbold, fordi hun synes, det er vidunderligt at se solbrændte mænd svede. Hun synes, de er noget så lækre, og hvis hun er rigtig, rigtig heldig, så er der en enkelt sydeuropæer, der ligger og tuder på græsset. Det, synes hun, nemlig også er pænt. Hver sin lyst, ikke?
Hvis nu skuespillerne Johnny Depp og Jude Law var begejstrede for fodbold, kunne flere redaktionsmedlemmer godt ovrtales til at se en kamp eller to ...
Kærlighed overvinder tilsyneladende alt: Selv mulighed for blærebetændelse, to gange 45 minutters grænseløs kedsommelighed, der er så langtrukken, at det får hjernen til at koge. Kærlighed overvinder også leden ved at se på, at andre dyrker sport (hvem stiller sig op i fitnesscentret og observerer en spinningtime?), og kærligheden er endda overbærende over for, at mænd, der ser fodbold, for det meste er fadølsfulde, når de er færdige med det. Men det er ikke nyt: Min venindes mormor sagde en gang til hende med et noget u-mormor-agtigt glimt i øjet: Der var også en sommer, hvor jeg interesserede mig voldsomt for cykelsport.
+ Læs sidste uges blogindlæg af forfatter Maise Njor »
Annonse
