Suppler din shopping med nettet

Suppler din shopping med nettet

Hvor shopper du på nettet?

– Jeg er glad for de to danske netshops Youheshe.com og Triercopenhagen.com. De har mange af de mærker, som jeg bedst kan lide, blandt andet 3.1 Phillip Lim og Vanessa Bruno. Jeg er også meget glad for Acne og kigger ofte på deres netshop.

Hvad er dit bedste tip til netshopping?

– Fordi jeg bor midt i København, kan jeg finde rigtig meget i de fysiske butikker, men er der noget, jeg ikke kan få fingrene i, bruger jeg nettet. Sørg for at få fat i navn og størrelse, og søg direkte på det, du er ude efter. På den måde er du sikker på at få noget, der passer, især når det gælder sko. Jeg holder også øje med udsalg på nettet, da det ofte starter tidligere end udsalget i byens butikker.

Hvad er dit bedste netkøb?

– En jakke fra Gat Rimon, som jeg har købt på Triercopenhagen.com. Jeg kendte ikke mærket, da jeg købte den, men faldt for de superflotte farver og fede nitter. Jeg bruger den sammen med en sort kjole.

Fakta

Se flere af Julie Hastrups fund i denne uges ALT for damerne (nr. 40/2010)