Frida Gustavsson er Maybellines nye ansigt

Frida Gustavsson er Maybellines nye ansigt

Gode nyheder for fans af den svenske topmodel Frida Gustavsson, for i femtiden får man rig mulighed for at nyde modellen endnu mere. Dette når Frida Gustavsson overtager danske Freja Behas plads som Maybellines ansigt.

Frida Gustavsson blev opdaget under en shoppingtur i Stockholm i 2008 og har siden haft en fantastisk karriere, hvor hun bl.a. har arbejdet for brands som Valentino, Louis Vuitton, Christian Dior, Alexander McQueen og Ralph Lauren. – Og nu kan hun således tilføje makeup-giganten Maybelline på sit cv.

 “En Maybelline New York kvinde er stærk og selvsikker—Jeg elsker den attitude,” fortæller Frida. “Jeg er beæret over at repræsentere et så ikonisk brand og for at være en del af Maybelline New York familien.”

Du kan nyde Frida Gustavsson i Maybellines kampagner fra slutningen af 2013.

Se også: Ugens stilikoner: Models off duty