Frisør Line Bomholts skønne favoritter
En virkelig lækker hårlak (og ikke på den gammeldags måde). Den har tilpas hold, masser af glans og man kan føntørre i den. Den kan sagtens blandes med de andre produkter i serien, og så dufter den virkelig dejlig friskt. Selv om den er helt ny, er den allerede super populær – også hos vores kunder.
Sheer Laquer fra Shu Uemura, 245 kr.
På grund af dens indhold af Deep Sea Water, som det meste af serien (Shu Uemura Art of Hair) er bygget op på, giver den masser af styrke, glans og fylde til fint hår, så man virkelig kan både se og mærke en stor forskel.
Amplifying Conditoner (Muroto Volume)fra Shu Uemura, 325 kr.
Natcreme, der har en exfolierende og fugtgivende effekt. Huden er altid dejlig frisk og afbalanceret, når du vågner. Jeg bruger også den gule Själ creme (Kura Intuitif) og vender altid tilbage til den, hvis jeg lige har været ude og snuse til andre spændende produkter. Den fungerer virkelig for mig, og jeg bruger den om dagen. Den giver et rigtig frisk skær og fugter huden i dybden, reducerer fine linier og udglatter pigmentering, og du kan sagtens bruge den om øjnene. Den er fyldt med antioxidanter fra vitaminer a,c,e og grøn the, mineraler, alger og essentielle olier.
Cela Intuitif fra Själ hos Amazing Space, 1.899 kr.
Fra Amazing Space - et naturligt og økologisk certificeret og spændende nyt produkt. Jeg var med i testgruppen og har brugt den i noget tid nu. Det er en super lækker olie, som jeg bruger både udvortes i ansigtet og indvortes i min smoothies eller juice om morgenen, den indeholder nemlig masser af
fugtgivende og opstrammende ingredienser.
Avocado, omega & antioxidants (til sensitiv og tør hud), 450 kr. (Flasken i midten)