Furstenberg, Wang og Warhol

Furstenberg, Wang og Warhol

Diane von Furstenberg » har ladet sig inspirere af popkunstneren Andy Warhol til sin forår- og sommerkollektion, og den belgisk-fødte designer kendte da også Warhol, der skabte et portræt af hende tilbage i 1984.

“Folk stiller mig ofte spørgsmål om Andy Warhol. Han havde en meget vigtig plads i mit liv. At fortolke hans prints syntes den bedste måde at hylde ham på,” forklarer hun til fransk Vogue om sin nye kollektion, der byder på stropkjoler og toppe fyldt med farver og blomsterprint. Derved fortsætter hun med at hente inspiration fra popkulturen – sidste sæson var det for eksempel Wonder Woman, som  Furstenberg havde ladet sig inspirere af.

Om det er samme genre, som hun vil give videre til designtalentet Alexander Wang er uvist, men sikkert er det, at hun er blevet udnævnt som mentor for CFDA/Vogue Fashion Fund vinderen, Alexander Wang.

Wang modtog den ærefulde pris i november, og med prisen følger 200.000 dollars og retten til at få forretningstips fra en anerkendt designer. Det er så blevet kvinden, der gav os slå-om-kjolen. Vi glæder os til at se, hvad to så forskellige designere kan finde på. 

INFO

Eurowoman mødte Alexander Wang, da han var i København for et par måneder siden. Læs portrættet af den talentfulde designer i denne måneds magasin