Garance Doré lancerer kollektion med kontorartikler

Garance Doré lancerer kollektion af kontorartikler

Notespapir med fine illustrationer, et iPhone-cover, en kalender og brevpapir, det er bare nogle af de ting, som fås i den franske illustrator, blogger og fotograf Garance Dorés nye kollektion for Rifle Paper Co.

Garance Doré, som står bag en af verdens mest populære blogs, Garancedore.fr, er kendt for sine smukke modeillustrationer, og de er nu blevet foreviget på en kollektion af kontorartikler skabt i samarbejde med de amerikanske skabere bag Rifle Paper Co. Samarbejdet opstod efter, at Doré havde forelsket sig i deres produkter. Hun kontaktede Rifle Paper Companys grundlæggere, Anna og Nathan, og spurgte, om de kunne være interesseret i at lave en kollektion med hende. Det ville de gerne. Der opstod sød musik mellem de to kreative parter, og resultatet er blevet en flot kollektion fyldt med skønne ting til skrivebordet.

Kollektionen vil blandt andet kunne købes hos Colette og lanceres officielt den 1. marts. Befinder du dig tilfældigvis i Paris den dag, så kig forbi Colette fra kl 15-17 og mød Garance Doré, som selv vil være til stede for at præsentere sin kollektion.

Garance Doré lancerer kollektion af kontorartikler