Gaultier designer Haute Couture-flasker
Kildevandsfirmaet Evian har fået fingre i Jean Paul Geultier » og bedt ham om at designe både en Prêt-á-porter- samt en Haute Coture-kollektion, der ikke skal bestå af de fineste stoffer, men af det pureste glas.
De fem unikke flasker, som han har designet, er omgivet af funklende krystaller, hvis gennemsigtighed er en påmindelse om Evians essentielle kvalitet; renhed. De fem flasker er udført af det prestigefyldte House of Baccarat.
Flaskerne skal nu udstilles forskellige steder i hovedstæder over hele verden, for til sidst at vende hjem til Frankrig i marts, hvor de vil blive solgt under en speciel velgørenhedsauktion for at støtte RAMSAR-konventionen, der arbejder med at forbedre vores miljø.
Tidligere har Christian Lacroix skabt unikke designerflasker for Evian, som hurtigt blev et samlerobjekt blandt alverdens trend-sættere.