Den britiske celebrity-hudpleje-ekspert Anastasia Achilleos er kendt for sine holistiske ansigtsbehandlinger og bliver i England kaldt dronningen af strålende hud. Med kunder som Gwyneth Paltrow og Kate Moss er vi lutter øren, når hun giver sine bedste tips til gode renserutiner.
Hvor vigtigt er det at rense huden?
“En god renserutine undervurderes ofte, og mange af mine klienter bliver chokerede, når jeg fortæller dem, at deres problemer med mat, sensitiv eller irriteret hud kan skyldes en ikke-eksisterende eller forkert renserutine.”
Hvad er den bedste måde at rense huden?
“Start med at massere dit ansigt og din hals med dit foretrukne renseprodukt. Masser produktet ind i huden i omkring to minutter med cirkulerende opad- og nedadgående bevægelser. Fyld derefter hånd-vasken med lunkent vand og fem dråber lavendelolie. Fugt en blød vaskeklud, gerne af flannel, i vandet, vrid kluden, og læg den som et kompres over ansigtet. Tag tre dybe indåndinger, og fjern derefter renseproduktet fra huden med kluden. Gentag om nødvendigt. Denne renserutine tager tre til fem minutter og er noget, jeg selv og mange af mine klienter gør hver aften. Det renser huden perfekt, giver ro og lidt tid til dig selv og fjerner de døde hudceller på en utrolig skånsom måde.”
Hvilke renseprodukter er dine favoritter?
"Til den kombinerede hudtype er jeg ret glad for B-Active Sebuwash fra Environ, der giver fantastiske resultater og har en rimelig pris. Til den tørre hudtype elsker jeg Glamtox Cleansing Balm fra Rodial, der føles luksuriøs og fugtgivende på huden. Denne er også god til den modne hud. En gang om ugen kan jeg godt lide at bruge en ansigtsscrub, fx Thermal Polish fra Olay."
Glamtox Cleansing Balm fra Rodial, 465 kr.
B-Active Sebuwash fra Environ hos Touchofskincare.eu, ca. 180 kr.
ANASTASIAS RÅD TIL 3 HUDTYPER:
Annonse
Tør hud:
“Gå efter et cremet eller oliebaseret renseprodukt. Kig efter fugt-givende ingredienser, der plejer huden og efterlader den blød. Undgå grove scrubs og gelé- og rensevand, der ofte virker udtørrende.”
Fedtet og kombineret hud:
“Vælg et renseprodukt, der dræber bakterierne på hudens overflade. Det modvirker urenheder, tilstoppede porer og fjerner overskydende olie i huden. Det er meget mere effektivt end at fjerne snavs med en ansigtsscrub, hvilket ofte får huden til at producere mere olie.”
Moden hud:
“Brug lidt flere penge på dit renseprodukt, og gå efter luksuriøse og aktive ingredienser. Vær forsigtig med ansigtsscrubs, der kan udtørre huden, og vælg i stedet en eksfolierende maske, der går i dybden og indeholder plejende ingredienser.
Klik videre for at se vores rensefavoritter lige nu...
Øverst fra venstre:
Den økologiske: Açai Cleansing Milk fra Rudolph Care, 295 kr.
Til øjnene: Bifacil fra Lancôme, 210 kr.
Annonse
Bakteriedræberen: Normaderm Gel Cleanser fra Vichy, 139 kr.
Den plejende: Bio-Cellular Super Cleanse fra Elemental Herbology, 299 kr.
Den fugtgivende: Biosource Cleanser Softening Mousse fra Biotherm, 180 kr.
Til anti-age: Plantscription Anti-Age Cleanser fra Origins, 230 kr.
Modelfavoritten: Créaline H2O fra Bioderma hos Leguidesante.co.uk, ca. 100 kr.
Den blødgørende: Instant Gentle Cleansing Oil fra Dior, 250 kr.
Med antioxidanter: African Red Tea Foaming Cleanser fra Ole Henriksen, 295 kr.
Klassikeren: Liquid Facial Soap fra Clinique, 139 kr.
Den luksuriøse: Glamtox Cleansing Balm fra Rodial, 465 kr.
Den hygiejniske: Eau Efficace Gentle Make-up Remover fra Sisley, 670 kr.
Annonse
Den nemme: Cucumber Facial Towelettes, 30 stk. fra Yes To, 65 kr.
Klik videre og bliv klogere på renseprodukter...
ORDBOG TIL RENSEPRODUKTER:
Skumrens
Har en let og skummende konsistens, som er god, hvis du ikke er til de federe konsistenser.
Gelé
Føles tit kølende og beroligende på huden. Bruges typisk til fedtet eller irriteret hud.
Mælk
Fugtgivende rens, der har en cremet og lækker konsistens. God til sensitiv og tør hud.
Olierens
Den mest fugtgivende rens, der gør huden superblød.
Rensevand
Bruges på en våd vatrondel – som oftest til den sarte og sensitive hud.
Renseservietter
Fås til alle hudtyper og er perfekt til sene aftener eller weekendtasken.
Ansigtsscrub
Eksfolierende creme med små korn, der fjerner de døde hudceller. Bruges en til to gange om ugen.
Enzymscrub
Eksfolierer huden i dybden, typisk med lidt frugtsyre og/eller små korn, der sætter gang i blodcirkulationen. Bruges én gang om ugen.