Pamela Love smykker for Topshop

Pamela Love smykker for Topshop

Den amerikanske smykkdesigner Pamela Love har for længst vundet blogger-generationens hjerter med sine rå designs inspireret af dyreriget og amerikanske indianere, og nu kan du glæde dig til snart at shoppe Loves cool ringe og halskæder på budget!

Pamela Love har nemlig som den første amerikanske designer indgået et samarbejde med Topshop og designet en ny smykkekollektion i hele fem dele, hvoraf den første rammer butikkerne i starten af april.

Klassisk Pamela Love-design, som vi kender det.

Pamela Love siger til amerikansk Vogue, at den nye Topshop-kollektion selvfølgelig indfanger den amerikanske ånd, men at hun, lidt overraskende, for første gang har brugt masser af hjerter på sine smykker . "Hvornår har man nogensinde set mig bruge hjerter? Men det fungerer!", fortæller Pamela Love.

Vi ser frem til at se resultatet!