Graffitikunstneren Fafi i samarbejde med MAC
Sammen opfordrer de os til en mere farvestrålende og eksperimenterende makeup.
Inspirationen skal findes i de tre dukker, som kunstneren har skabt - de såkaldte Fafinetter. Dukkerne ved navn mONokA, ErmINE og eRiKo lever i et parallelt univers, hvor alle piger er stærke, uafhængige og bare har det sjovt. Selvom dukkerne er legetøj, mener MAC alligevel, at vi alle kan blive inspireret til at bruge løs af de nye farver.
Den parisiske kunstner Fafi har tidligere samarbejdet med blandt andet Sony, Adidas og LeSportSac og også prestigefyldte magasiner som Vogue, Elle og The Face har tidligere haft fokus på den gadeinspirerede kunstner.
Dukkerne forhandles i Magasin, så længe lager haves frem til den 8. marts, hvor der også er mulighed for at få lagt make-up med de nye produkter.