Guide: Solcremer til alle behov

Guide: Solcremer til alle behov

Det kan være svært at vide, hvilken solcreme du skal bruge i forskellige situationer, hvilke cremer der er de bedste, og hvor meget du egentlig skal bruge. Derfor giver vi dig en solcremeguide, som er inddelt efter, hvilken beskyttelse du har brug for til forskellige sommerscenarier.

Hverdag

Til hverdag er du inden døre det meste af dagen, men cykler til og fra arbejde og tager måske efterfølgende en kaffe eller øl i solen. Du opholder dig ikke i solen i længere tid, men bliver alligevel udsat for solens stråler fra morgenstunden og sent om eftermiddagen, når solen ikke er så kraftig. Til dit ansigt er en BB cream med SPF perfekt og derudover en solcreme med medium beskyttelse til bare arme og ben. Husk også håndcreme med solbeskyttelse til hænderne, hvis du cykler.

1. Antispot Hand Cream with Organic Almond Oil SPF 15 fra Korres, 149 kr. 

2. Wild Rose Hand Cream SPF 15 fra The Body Shop, 50 kr. 

3. BB Skin Perfecting Cream SPF 25 fra Clarins, 260 kr. 

4. Deluxe Sun Protection Medium SPF 15 fra Tromborg, 280 kr.

5. Diorskin Nude Tan BB Cream SPF 15 fra Dior, 320 kr.

Fortsætter på næste side...Solferie

Uanset om du tager på stranden i Danmark eller på solferie sydpå, skal du være ekstra omhyggelig med din solcreme. Undgå solen mellem klokken 12 og 15, og smør hele din krop, dit ansigt og dine læber godt ind hver tredje time. Få en anden til at hjælpe med at smøre din ryg ind.

1. Lip Stick High Protection SPF 30 fra Vichy, 85 kr. 

2. Anthelios XL Invisible Nutritive Oil SPF 50 fra La Roche-Posay, 199 kr. 

3. Sunscreen Spray SPF 30 fra California Tan, 189 kr. 

4. Skin Defender Urban Protection Emulsion SPF 30 fra Comfort Zone, 375 kr. 

5. Sunscreen Face Cream Red Grape SPF 50 fra Korres, 269 kr.Shopping

Hvis du er ude det meste af dagen i let sommertøj, går ind og ud ad butikker eller opholder dig i haven, har du stadig brug for beskyttelse til hele kroppen. Påfør solbeskyttelsen fra morgenstunden, og brug fx et serum med SPF, der ikke virker klistret på huden. Tag også en minisolcreme med i tasken, hvis du fx indtager din frokost på en café i solskin.

1. Lait Solaire SPF 30 fra Biotherm, 199 kr. 

2. Réflexe Solaire SPF 50 fra Avène, 90 kr. 

3. Super City Block Oil-Free Daily Face Protector SPF 40 fra Clinique, 225 kr. 

4. Oil Free Matte SPF 30 fra Dermalogica, 395 kr. 

5. City Sunscreen Serum SPF 30+ fra Supergoop, 445 kr.

__________

Sådan bruger du din solcreme

Du skal bruge en hel håndfuld solcreme til at smøre din krop ind. Dvs. en flaske rækker til fem-seks indsmøringer.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler SPF 15 til almindelig brug og SPF 30, hvis UV-indekset er 6 eller højere, eller du er på ferie sydpå. Vælg en højere faktor, hvis din hud er lys og fregnet.

Opholder du dig i direkte sollys, fx på stranden eller ved havearbejde, skal du smøre dig ind hver tredje time. Smør dig altid ind igen, når du har været ude at bade eller har svedt.

En hat eller kasket til beskyttelse af ansigtet er altid en god idé. Solen ælder din hud og kan give pigmentpletter og rynker.

For at undgå uren hud ved brug af solcreme anbefaler vi, at du renser din hud en gang ekstra hver dag, fx med en vådserviet på stranden. Brug også en mild ansigtsscrub et par gange om ugen eller en lermaske, der renser i dybden.

Se også: Cool down! Nyd 7 afkølende produkter

Se også: Sådan redder du strandhåret