Gwyneth Paltrow - nu som designer
Den amerikanske skuespiller kan nu skrive designer på sit visitkort. Hun er gået sammen med det franske brand Zoe Tees for at lave en kollektion med syv forskellige looks til både dag og aften. Der bliver tale om både T-shirts, kjoler og leggings, som kommer til at afspejle hendes egen personlige stil: 70'er glamour, rock chick og casual habit-stil. Tøjet bliver delvist lavet af genbrugsbomuld, og overskuddet af salget skal gå til en velgørenhedsorganisation kaldet Kids Company ».
Sketches fra Gwyneths kommende kollektion for Zoe Tees.
Zoe Tees kreative direktør Laure Pariente er begejstret for samarbejdet og udtaler, at Gwyneths personlige stil med at mikse basisvarer med det lidt mere kantede, passer perfekt til deres brand.
Kollektionen kommer til at hedde 'Zoe Tees Loves Gwyneth Paltrow' og udkommer i efterårs- og vintersæsonen 2009/10 – rygtet vil desuden vide, at du også vil kunne se frem til forårskollektion.