Gymnastiknet a la Alexander Wang

Gymnastiknet a la Alexander Wang

Mange har i deres folkeskoletid haft et af de klassiske gymnastiknet i stof og med snore på ryggen, når der stod idræt på skemaet. Og praktisk var tasken også, for den fyldte og vejede ingenting, og kunne praktisk sidde uforstyrrende på ryggen, når man bevægede sig rundt.

Stofnettet med hanke til skulderen har haft en stor revival de seneste par år, men for dig der fragter dig selv rundt på cykel, eller bare ikke gider være sidetung i den ene skulder hele tiden, så ville det bare være rarere med et net, der praktisk kunne placeres på ryggen. Nu kommer Alexander Wang dig heldigvis til undsætning.

Designeren har nemlig givet det klassiske gymnastiknet en chik opdatering og har skabt tasken ”Wallie”. Tasken er unisex, designet i samarbejde med Samsung og lavet af lammeskind med et metallisk abstrakt print – et print der ifølge Alexander Wang fanger energien fra New York, hvor han til dagligt holder til.

Gymnastiknet a la Alexander Wang


Tasken, der får navnet Limited-Edition Samsung Wallie Gym Sack vil blive solgt for 350 fra september måned i Alexander Wangs butikker i New York, Japan, Korea og Hong Kong samt online på Alexanderwang.com.

Se også: Kom til eksklustivt shoppingevent med Eurowoman