Det danske sundhedssite Helseplus.dk er på jagt efter en rigtig ”Rawfoodie” – en af jer, der i meget høj grad har indrettet sine kostvaner på en måde, hvor rawfood nærmest altid indgår… Og ikke mindst en, der vil dele sine erfaringer med andre.
Rawfood er sammen med superfoods, LCHF, paleokost m.v. et af de begreber, som vi møder mere og mere. Der er skrevet utallige artikler, bøger og indlæg, der berører rawfood-begrebet og som enten omtaler rawfood i alt rosende ord til markante advarsler.
Det kan være svært at navigere i junglen af nye kostretninger og derfor har Helseplus sat sig for at vende det døve øre til al den smarte markedsføring, og i stedet over en hel måned forsøge at finde en person, der vil dele ud af sine både positive og negative erfaringer med rawfood-livsstilen.
Personen skal dagligt blogge om sine kostvaner, med udgangspunkt i rawfood, og ad den vej måske inspirere andre til at lade ra food indgå som en større del af hverdagsmaden – eller i det mindste tage stilling til, om rawfood kan være vejen frem.
En måneds indsigt, gode ideer m.v. vil skabe overblik over hvad rawfood i virkeligheden handler om, hvad en rawfood-livsstil gør godt for, og måske hjælpe andre til en sundere livsstil med fokus på bedre kostvaner.
For at blive vores Rawfoodie kræver det, at du virkelig er interesseret, motiveret og en rigtig rawfood-entusiast. Du skal samtidig have tiden til i 30 dage, at skrive et lille dagligt indlæg om dine rawfood-oplevelser.
Som tak for hjælpen betaler vi selvfølgelig alle de rawfood-produkter, du skal bruge.
Overbevis os om, at du er vores nye Rawfoodie ved at beskrive en typisk dag for dig, hvad angår dine rawfood-kostvaner – fra morgenmaden, og helt indtil du måske slutter dagen af med en rå late-night-snack.
Skriv til os på kundeservice@helseplus.dk med overskriften ”Jeg er jeres nye rawfoodie” og kryds fingre for, at du bliver den heldige udvalgte.