Her er de 4 designere, der skal battle om DANSK designpris
Designkonkurrencen DANSK Design Talent – Magasin Prisen løber for andet år i træk af stablen netop nu. Konkurrencen, der blev afholdt for første gang i 2013, sætter fokus på at promovere morgendagens store designere og kan ses som et varsel om, hvem der bliver store i fremtiden. Sidste år var det Anne Sofie Madsen, der vandt.
Sammen med en veletableret designer eller kreativ direktør fra modebranchen, skal de 4 udvalgte talenter skabe en kollektion med et ikon indenfor dansk musik som muse. Designtalenterne skal hver lave fem outfits til deres sanger, som vil blive brugt ved deres koncerter og arrangementer og i en særlig fotoserie skabt af designtalenterne selv.
I år er de fire makkerpar følgende:
Designer/ Mentor/ Muse:
Freya Dalsjø / Ivan Grundahl / Coco O fra Quadron
Kjetil Aas / Bjørn Bruun / Sivas
Mark Kenly Domino Tan / Baum und Pferdgarten / Darkness Falls
Trine Lindegaard / Christian Stadil / Kidd
Vinderen findes på baggrund af to afstemninger. Du får mulighed for at se og stemme på dine favoritter online og stemmerne her lægges sammen med dem fra et dommerpanel bestående af danske og internationale branchefolk og modespecialister.
Konkurrencen er skabt af DANSK Magazine og Magasin og vinderen findes torsdag d. 9. oktober. Læs mere her.