Her er vinderen af JEWLSCPH LOOK 2013

Her er vinderen af JEWLSCPH LOOK 2013

For første gang blev JEWLSCPH LOOK-konkurrencen afholdt. Med som dommer var blandt andet ALT for damernes moderedaktør, Line Hindsgaul.

Det var ti smukke og friske kvinder, der var blevet udvalgt til at at gå videre i konkurrencen. Fælles for dem var deres personlige stil og evnen til at udtrykke sig gennem den og deres brug af smykker.

Bag konkurrencen står Mai Manniche, stifter og kreativ chef hos JEWLSCPH. Og hun kiggede især efter én bestemt ting hos finalisterne. Nemlig deres evne til at bruge øreringe. Det lyder måske lidt sært. Men forklaringen er simpel.

- Looket skal klart vise, at kvinden har tænkt over sin krops- og ansigtsform og ikke bare følger moden slavisk. Ift. smykker, er især valget af de perfekte øreringe vigtigt, de indrammer ansigtet og er det første vi andre ser. De perfekte øreringe fremhæver kvindens bedste træk og dermed personlighed, hvad end det er et par enkelte ørestikkers eller et par store farverige øreringe, siger hun.

Ud over de to kvindelige dommere var også den fetterede haute couture designer David Andersen, som især er kendt for sine opsigtsvækkende kjoler.

Se billeder nedenfor.

Her er vinderen af JEWLSCPH LOOK 2013


Her er vinderen af JEWLSCPH LOOK 2013

Efter en præsentation af de ti finalister fik dommerne ti minutter til at votere.


Vinderne blev:

1. Juli Juel

Hun er 27 år og kommer fra Odense, hvor hun læser psykologi på Syddansk Universitet.

2. Marie Kromphardt Østergaard

Hun er 34 år og kommer fra Kastrup, hvor hun har sin egen erhvervspsykologiske konsulentvirksomhed. Pt. er hun dog på barsel.

3. Bitten Müller

Hun er 35 år, kommer fra Kalundborg og arbejder som planlægnings- og produktionsspecialist hos Novi Zymes.

Bitten vandt desuden publikumsprisen, hvor publikum selv havde stemt på deres favorit.

Dekadente præmier

Og det må siges at være en meget overrasket vinder, der blev udråbt. Overvældet og ude af stand til at give en kommentar, da microfonen blev rakt hen til hende. Og det er måske ikke så overraskende. For med titlen fulgte også en fornem præmiepakke.

Blandt andet kan Juli nu åbne sit klædeskab til en Haute Couture kjole fra David Andersen, når hun har brugt sit gavekort. Til den kan hun passende bruge de 6,42 karat diamant øreringe til en værdi af 30.100 kroner, som hun fik overrakt af Mai Manniche.

Desuden venter der også en middag på Tisvilde Bistro i Hellerup og lækre cremer fra Blalnce Me og chokolade fra Simply Chocolate.