Her shopper moderedaktionen på nettet

Her shopper moderedaktionen på nettet

Vi siger nej tak til ømme fødder, lange køer og mennesketetris, når vi shopper og klikker lækre sager hjem fra de bedste webshops.

Her får du overblik over vores 12 yndlingsbutikker på nettet, og hvad de kan.

Asos er en god webshop til at finde anderledes items til budgetvenlige priser. På den britiske webshop finder du alt fra dyre designermærker til deres eget brand Asos, som bestemt er til at betale. Derudover udgiver de månedligt et online magasin med fokus både mode og beauty, som er fantastisk til inspiration. Asos tilbyder fri fragt til hele verden.

Hvis du er en af dem, der er vild med bloggen Anywho.dk, vil du helt sikkert også være vild med denne webshop. Stephanie Gundelach som er kreative direktør og indkøber hos webshoppen, er nemlig også en af hjernerne bag den populære blog. Shoppen har mange forskellige lækre mærker, og den byder bl.a. på mærker, som ofte er svære at få fat i f.eks. Anne Sofie Madsen og Altewai.Saome. B56store tilbyder fragt fra 49 kr.

Holly Golightly har to fantastiske butikker på Gammel Mønt og Store Regnegade i København, men er du ikke så heldig at kunne besøge de luksuriøse butikker fysisk, så kan du shoppe lækkerier i deres webshop. Her kan man bl.a. få klassikere som Rick Owens læderjakker og Balenciaga City tasken. Shoppen tilbyder fri fragt ved køb over 1.200 kr.

Luberol har som i deres butik på Gothersgade i København et hav af skønne mærker, her tilbydes bl.a. Danske Julie Fagerholt Heartmades lækre tøj, Linda Farrows smukke solbriller og Sofie Bille Brahes fantastiske smykker. Derudover er vi især vilde med butikkens fine vintage hårspænder. Alle webshoppens ting kan købes med fri fragt.

Mytheresa har et utal af dyre og lækre mærkevarer, som Balenciaga, Jimmy Choo, Valentino. Siden tilbyder bl.a. et hav af fantastiske sko og tasker. Den tyske side tilbyder fragt fra 100 kr.

Svenske Nelly.com har et stort udvalg af mærker til overkommelige priser. Her kan du shoppe til dig selv, samtidig med du kigger på tøj til din mand og børn. Derudover har siden lanceret sit eget mærke, med lækre items til gode priser. Siden har fragt fra 45 kr.

Er du til luksusshopping er engelske Net-a-porter det helt rigtige sted for dig. Her kan man gå amok i alle de dyre mærker som bla. Gucci, Christian Louboutin, Alexander McQueen, Chloé og mange andre luksuriøse brands. Ud over lækkert tøj, tilbyder shoppen også et stort udvalg af beauty samt et online magasin. Portoen ligger fra 110 kr.

Stylebop tilbyder tøj, sko og accessories fra diverse lækre designere, og er med sit udvalg af klassiske mærker som Balmain, Jil Sander, Missoni og Valentino god til luksuskøb.

Kender du ikke denne side, bliver du helt sikkert forelsket. Den danske webshop har mærker som Acne, Stella McCartney, Isabel Marant og en masse andre, heriblandt også mange lækre danske mærker. Den er eget af Lulu Henckel, hvis stil du kan følge på hendes egen blog Lululoves.com. Siden tilbyder fri fragt fra 50 kr.

Tyske Zalando er med deres brede udvalg af mærker til fine priser god til at supplere de dyrere køb. Siden er let at søge rundt på, så man finder let et godt køb blandt sidens mange mærker som RedGreen, Only & Filippa K. Siden tilbyder fri fragt.

Undgå rod og mange mennesker i den populære highstreet butik, og shop Zaras fine udvalg på nettet. Portoen ligger fra 49 kr. Dog kan du spare denne væk, ved at bestille dine vare hjem til butikken og afhente dem selv.

Netbutikken Stylepaste har deres fysiske butik på Volden i Århus, hvor du finder et hav af fede mærker, såsom Acne, Carven, Surface to Air, Whyred og Line&Jo, men er du ikke lige i nærheden af Århus, så giv dem et besøg på nettet, hvor du finder samme skønne udvalg. På siden tilbydes der fri fragt.