It-pigen Daisy Lowe bliver ansigt for ikonisk mærke
Engelske Daisy Lowe er kendt som model, datter af musiker Gavin Rossdale og festglad it-pige i Londons natteliv – og nu også ansigt for mærket Biba.
Lowe optræder således i Bibas efterår/vinter 2010-kampagne og siger selv om sit nye job:
"Det var en kæmpe ære at få dette tilbud, da jeg har været fan af mærket siden jeg var meget ung. Da jeg først startede min modelkarriere og begyndte at forstå mig på tøj var Biba et af de første navne jeg virkelig lagde mærke til. Jeg har altid elsket Biba så da jeg blev tilbudt at blive en del af kampagnen blev jeg helt vild."
Biba var i 60er og 70erne navnet på en populær modebutik i London, startet af Barbara Hulanicki. Butikkens kjoledesign blev allerede på åbningsdagen revet væk af ivrige kunder, ikke mindst på grund af priserne, der tillod kvinder at skabe et moderigtigt look helt i tidens ’mod’ ånd for blot 10% af deres ugentlig indkomst. Bibas art deco-inspirerede logo blev desuden umådeligt populært i 60erne, og er i dag ikonisk inden for engelsk mode.
Læs også på Altfordamerne.dk: Se Wozniacki i ny kollektion af Stella McCartney »
Efter længere tids økonomisk nedgang lukkede Biba i 1978 dørene, for i 2006 at blive genoplivet under stor medieovervågenhed med designer Bella Freud ved roret. Efter blot tre sæsoner forlod Freud dog mærket, der i har Hector Castro som kreativ direktør.
Den nye Biba-kollektion sælges i stormagasinet House of Fraser i London fra september.
Se også: Få Daisy Lowes makeup-look »