Elise Gug

Elise Gug: "Jeg flytter snart ind i en chik sort blondekjole"

I et dansk modebillede præget af rendyrket minimalisme skiller en skøn designer sig ud med smukke, feminine silhuetter og klassiske detaljer. Elise Gug, 62, lever i sit eget design, hvor blød strik, tidløse kjoler og delikate blonder spiller hovedrollerne.

Hvordan vil du beskrive din stil?

Enkel og klassisk med et moderne chikt touch.

Hvad har du meget af i dit klædeskab?

Jeg har rigtigt meget tøj fra Elise Gug – og så har jeg en forkærlighed for frakker. Derudover har jeg rigtigt mange cashmerebluser, som jeg elsker, og adskillige eksempler på en god uldjerseykvalitet, vi bruger – både kjoler, bluser og en lille cardigan med perle.

Hvem har god stil set med dine øjne?

Jeg synes, Lauren Santo Domingo, der driver webshoppen Moda Operandi, har rigtigt god stil – hun er altid smuk og inspirerende at se på. En anden er filminstruktøren Sofia Coppola, som er mere drenget og enkel i sin stil – to yderligheder, men cool på hver deres måde.

Hvad ser man dig aldrig i?

Det er svært at nævne én ting, men jeg er meget tro mod min egen stil og bevidst om, hvad der klæder mig. Du ser mig nok aldrig i avantgardemode.

Hvad bliver dit næste køb?

Mit næste køb bliver et par vinter-loafers fra Tod’s, jeg har set i Milano – de vil passe godt til min vinterkollektion.

LÆS OGSÅ: Se 7 sexede blondekjoler

Elise Gug: 'Jeg flytter snart ind i en chik sort blondekjole'

Smuk uldfrakke af eget design, som får Elise til at glæde sig til efteråret.

Elise Gug: 'Jeg flytter snart ind i en chik sort blondekjole'

Solbriller fra Persol, sko og bløde strikbluser fra eget design.

Elise Gug: 'Jeg flytter snart ind i en chik sort blondekjole'

Smykker fra Georg Jensen og vintagefund.

LÆS OGSÅ: Se stylist Christel Winthers klædeskab

Elise Gug: 'Jeg flytter snart ind i en chik sort blondekjole'

Lakstøvler fra Gucci, strik og bukser fra Elise Gug.

Elise Gug: 'Jeg flytter snart ind i en chik sort blondekjole'

Favorittaskerne fra Louis Vuitton og Prada.

Elise Gug: 'Jeg flytter snart ind i en chik sort blondekjole'

Smukke sorte kjoler fra Elise Gug – til højre den sorte blondekjole, som Elise vil leve i den kommende sæson.

Elise Gug: 'Jeg flytter snart ind i en chik sort blondekjole'

Klassiske sko fra Nina Ricci, Jimmy Choo og Tod's.

Hvor shopper du?

Jeg shopper i Milano og Paris. Jeg bor størstedelen af året i Milano og elsker at shoppe der. Jeg bliver meget inspireret af stemningen, butikkerne og folk på gaden.

Hvordan bliver du klar på fem min?

Jeg plejer bare at skifte mine flade sko ud med et par stiletter – så er jeg klar!

Hvad kommer du til at leve i den kommende sæson?

Jeg kommer til at bo i min nye sorte blondekjole fra min efterår-vinter-kollektion. Den er chik, feminin og samtidig så behagelig at have på – jeg vil dresse den op og ned alt efter, hvad jeg skal.

Hvad skiller du dig aldrig af med?

Min mors brillantøreringe har en helt speciel værdi.

Elise Gugs bedste tips til god stil

✚ Velplejet hår, hud og negle.

✚ Hellere lidt tøj i god kvalitet end meget i knap så god kvalitet.

✚ Smukke sko – både med og uden hæl

✚ 8 timers søvn hver nat.